Positive hollændere på Langeland

(LANDBRUG FYN) Hvis ambitionen er et ønske om selvstændig bedrift med malkekvæg, og det ikke lader sig gøre i hjemlandet Holland. Hvad så? Wendy og Roderik Hendriks valgte kvægbrug på Langeland, og de fortryder ikke.

Siden marts 2003 har der været intens aktivitet på gården »Rosenlund«, Søndenbro på Sydlangeland.

Gennem det sidste år er det landmandsparret Wendy og Roderik Hendriks, som har sat skub i den langelandske malkekvægbesætning. Og det befinder de sig rigtig godt med.

- Du må gerne skrive noget positivt, for det er der meget af, selv om mælkeprisen falder, siger Roderik Hendriks.

- Konkurrencen på markedet er medvirkende årsag til nedturen for mælkeprisen, og det er en kendsgerning, vi klart må forholde os til. Som mælkeproducent kan vi kun sikre os, at det er de rigtige, vi har i Arla’s bestyrelse. Resten må vi klare hjemme i stalden, hvor indtjeningen må øges, hvis vi skal fortsætte, siger den nyetablerede, langelandske mælkeproducent.

Konstateringen af krav til indtjeningen kan bekræftes på gården, hvor bygningskonsulenten allerede er i gang med at drøfte fremtidens udvidelser på Rosenlund.

- Vi har helt sikkert valgt rigtigt. Samlet vurderet var det mest attraktivt ud af de ejendomme, vi så gennem nogen tid, og vi er ikke skuffet, lyder det fra dem begge, og tilmed på et fantastisk velklingende dansk efter så kort tid.

- Egenkapitalen er primært det afgørende, når der skal disponeres, men vi har også udnyttet de gode belåningsmuligheder, inklusiv YJ-lån, forklarer Roderik Hendriks og fortsætter: - Her er der ganske vist ikke så meget jord, men pengene skal komme fra køerne og ikke fra jorden, og med rådgiverne og pengeinstituttet kunne vi lave et rimeligt budget.

Markarealet er på 22 hektar, men der er fast aftale om 100 hektar i forpagtning. Mælkekvoten er nu på 900.000 kg efter, at der netop er tilkøbt 150.000 kg. Med 25 ekstra sengebåse siden starten er der fyldt op.

Han vender tilbage til kendsgerningen om mælkepriserne, som allerede er faldet mere end budgetteret, så det kræver den størst mulige indsats for at følge med.

- Samtidig kræver det dygtige medhjælpere til større bedrifter, så hvis forholdene ikke er gode, vil det blive vanskeligt at skaffe assistancen, erkender han.

Den aktuelle stald har plads til omkring 100 malkekøer, som står i to-rækkede sengebåse. En typisk 70’er stald med midterplaceret foderbord, og malkestalden er en 2x6 sildebensstald. Der produceres 9.200 kg mælk pr. årsko.

- Lige nu har jeg konsulent på besøg for at undgå at få dimensioneret og placeret forkert. Ekstra gylletank må ikke ligge i vejen for udvidelse af siloanlæg, og hvor skal en fremtidig staldudvidelse placeres om nogle år, hører til de spørgsmål, som ønskes afklaret af Wendy og Roderik Hendriks.

Tilværelsen i Holland har også været andet end landbrug. Wendy er udlært og har arbejdet som laborant. Og efter landmandsuddannelsen koncentreret om kvæget har Roderik gennem syv år arbejdet med administrationen af nogle af de mange kanaler i Holland. Kun fordi en etablering var umulig for ham i Holland.

- Jeg har gerne villet have mit eget landbrug, og det har vi anskaffet her. Heldigvis har vi også fået meget kontakt til lokalsamfundet. Både landmandskolleger, men vi handler også med de lokale firmaer. Gennem landboforeningen Agrogården får vi bearbejdet alt med økonomi, planter og kvæg, og når der bliver lidt mere tid, vil det sikkert være fint med en erfa-gruppe, mener Roderik Hendriks.

Tidsfaktoren forhindrer ikke, at Wendy tager til yoga og Roderik til gymnastik i den lokale forening. Halfesterne i Bagenkophallen har de også deltaget i, selv om det første år har budt på utrolig meget papirarbejde, når der flyttes over grænserne med etablering i et nyt hjemland.

Læs også