Sund fornuft lukker punktkilderne

Pesticidplan 2004-2009 gælder for landbrug – og som det nye også for gartneri og frugtavl. Juletræsdyrkning er ikke omfattet af planen endnu, men juletræsproducenterne kan lige så godt tage højde for, at deres produktion også kommer med på et tidspunkt.

Det mener Bent K. Christensen, dyrkningsmedarbejder i Dansk Juletræsdyrkerforening.

- Hvis vi kigger i krystalkuglen, så tror jeg godt, vi kan regne med, at det bliver os, der kommer med næste gang. Derfor kan vi lige så godt tage højde for det i vores produktion og være på forkant med udviklingen, sagde han på en temadag om juletræer og pyntegrønt, som blev afholdt på Heise Kro ved Fredericia i torsdags.

Her udpegede Bent Christensen punktkilder, som det område, hvor det er allervigtigst at sætte ind for at undgå spild af sprøjtemidler til vandmiljøet.

- Når vi bruger planteværnsmidler regelret, så er der kun en meget lille sandsynlighed for, at man finder dem i vandmiljøet. Det er punktkilderne, der er den store synder, så det er der, vi virkelig skal smøge ærmerne op og have fat i for at være på forkant med udviklingen, sagde dyrkningsmedarbejderen.

Og det nytter noget at gøre en indsats. Det viser svenske undersøgelser. I Skåne har man lavet forsøg, hvor man over en ti-årig periode har foretaget en målrettet vejledning i brugen af sprøjtemidler for landmænd, der bor i nærheden af vandløb.

Resultatet er overraskende.

- Nu, ti år efter, kan man måle en reduktion på 90 procent mindre planteværnsmidler i vandløbene. Og det er vel at mærke sket, uden at man har brugt færre planteværnsmidler på markerne, fortalte Bent Christensen.

- Det, man har gjort, tilføjede han, er, at man har brugt sin sunde fornuft og tænkt over, hvad man har gjort. Hvis vi opfører os lige så fornuftigt, så kan vi være med til at ændre den politiske dagsorden, som vi vil blive mødt med, hvis vi bliver omfattet af pesticidplanen i 2010.

For at undgå punktkildeforurening med sprøjtemidler er det naturligvis vigtigt at håndtere planteværnsmidlerne rigtigt. Sprøjten skal fyldes på en fylde- vaskeplads eller alternativt på et plantedækket område. Ikke på en gårdsplads uden noget organisk materiale til at nedbryde eventuelt spildte sprøjtemidler.

- Hvis nogen af jer tænker på at etablere en fylde- vaskeplads af beton, så bliv ved med at tænk. Men I skal ikke gå hjem og etablere den lige nu, advarede Bent Christensen de godt 100 juletræsdyrkere, som var mødt op på Heise Kro.

Miljøstyrelsen er nemlig i øjeblikket i gang med at udarbejde retningslinier for, hvordan fylde- vaskepladser skal se ud i fremtiden. Derfor er det klogt at vente på de nye regler.

- Det ville være ærgerligt, at bruge 50.000-100.000 kroner på at lave en fylde- vaskeplads for så bagefter at få at vide, at den ikke opfylder de nye krav, sagde Bent Christensen.

Mødet på Heise Kro i Fredericia var et ud af fire møder, som har været så velbesøgte, at Dansk Juletræsdyrkerforening har arrangeret et ekstra møde. Det bliver onsdag den 24. marts fra kl. 9-13 på Gammel Rye Kro, Ryesgade 8, Gl. Rye, 8680 Ry.

Pesticidplanen opererer med et behandlingsindeks på 1,7, som skal være nået inden udgangen af 2009. Indekset gælder dog kun for landbrugsafgrøder, mens gartneri og frugtavl skal reducere brugen af sprøjtemidler »så meget som muligt«.

Juletræsproduktionen er ikke med i pesticidplanen. Derfor er der heller ikke noget måltal for juletræer. Men Bent Christensen mener, det er klogt at begynde at tænke budgetmæssigt, når det gælder behandlingsindeks – også når det gælder juletræsdyrkning.

- Det er en god ide at tænke: Hvad koster den enkelte sprøjtning på min behandlingsindekskonto. Og hvor skal jeg spare, hvis budgettet er ved at blive overskredet? På den måde, tror jeg, vi kan nå ned på et behandlingsindeks omkring 1,4 til 1,7, vurderede han på mødet i Fredericia.

Tallene skal ses i lyset af det nuværende behandlingsindeks for juletræer, som ligger på mellem 1,72 og 2,76 alt efter om træerne dyrkes efter den ekstensive eller den intensive model.