Helt hen i skoven
(LANDBRUG FYN) Afsætningen af vedprodukter fra de danske skove er meget dårlig, og økonomisk bæredygtig skov er aktuelt et ukendt begreb. Fra Mullerup Skovdistrikt kender godsejer Ulrik Bernhoft problematikken.
Overskrifter i dagspressen kan virke voldsomme, når der for eksempel som i Jyllands-Posten i sidste uge stod: Rovdrift på danske skove. Videre stod der på avisens forside, at danske skove bliver misligholdt og udsat for rovdrift på grund af den økonomiske krise i skovbruget.
Som ejer af Mullerup Skovdistrikt kan godsejer Ulrik Bernhoft, Mullerup Gods ved Gudbjerg, nikke genkendende til den økonomiske situation, men ikke enig i påstanden om rovdrift, som efter hans opfattelse er misvisende.
- Det sidste, man har lyst til, er at drive rovdrift, da enhver skovejer føler meget for sit skovdistrikt. Men der er vitterligt grund til bekymring, når der ikke er afsætning for produkterne. Især indvirker det voldsomt på de bedrifter, der udelukkende har skoven som indtægtsgrundlag, mener Ulrik Bernhoft.
På Mullerup Gods er der 287 hektar i skovdistriktet, mens landbrugsarealet på godt 300 hektar er bortforpagtet. Endvidere er der udlejningsvirksomhed af boliger.
På Mullerup faldt der i stormen 1999 ikke mindre end 13.000 kubikmeter træ, og det skal sammenholdes med en årlig normalhugst omkring 2.000 kubikmeter. Altså seks-syv gange årets normale skovning på én nat!
- I den givne situation må vi se nøgternt på kendsgerningen og forholde os til, hvad der er tilbage. Jeg har vurderet, at der ikke skal hæves af »skovens masse«, men arbejder ud fra, at stormfældningen gjorde det ud for en ellers 10-årig skovplan.
Ulrik Bernhoft nævner, at bestanden af træer på Mullerup er fordelt med 70 procent løvtræer, 18 procent nåletræer og 12 procent pyntegrønt-juletræer. Tilbage i 1980’erne var træfordelingen 50:50 mellem løv- og nåletræer, men en fornuftig støtteordning har øget andelen af løvtræer.
Hvert år er der et stort korps af selvskovere, og det fungerer rigtig godt sammen med det arbejde, som godset selv udfører.
- Skovbruget bliver mere og mere mekaniseret, hvorfor det bliver skoventreprenører, der overtager meget arbejde. Hos os gør vi brug af Hedeselskabet, nævner Ulrik Bernhoft.
I flere tilfælde ses det, at skovfogeder, der er afskediget som følge af krisen, også etablerer egne entreprenørvirksomheder. Det er efter Ulrik Bernhofts opfattelse en god situation, da det stadig er folk med god forstand på skoven og dens natur, som varetager opgaverne.
For Mullerup Skovdistrikts vedkommende er den årlige grundbeskatning omkring 50.000 kroner. Det, der kan bekymre, er, at for dem, der udelukkende har skov, så vender beskatningen den tunge nedad, og forstærker situationen med de markedsmæssige vilkår.
- Hvis ændringer skal ske mod udvidede adgangsregler for offentligheden, så er det imidlertid ikke den rette løsning. Jeg mener ikke situationen byder på plads til studehandler, bemærker den sydfynske skovejer.
- Lige nu er det Østeuropa, der er store konkurrenter. De kan levere store mængder og billigt træ. Samtidig kan vi konstatere, at nåletræet er væsentligt bedre, så det er en permanent situation, forventer Ulrik Bernhoft.
- Med købspriser i Østeuropa til 5.000 kroner pr. hektar skov sammenlignet med danske priser på 100.000 kroner, så skal det give et skrapt konkurrenceforhold. Når de østeuropæiske leverandører tillige for styr på logistikken i arbejdet, så har de ekstra nemt til afsætningen.
- Når man ønsker at have de østeuropæiske lande med i EU, så skal de også have erhvervslivets muligheder. Derfor må det opfattes som en del af den internationale arbejdsdeling.
- Selv om vi kan forvente, at der er mange samfundsinteresser, som gerne ser danske skove som det rekreative land, så mener jeg bestemt ikke, at vi skal have Disneyland-skov i Danmark, slutter godsejer Ulrik Bernhoft.







































