Landbrugets dårlige image og muligheder for at forbedre den blev det store samtaleemne ved generalforsamlingen i LandboSyd, og der blev langet ud efter pressen, men omvendt var der forståelse for, at en negativ historie sælger bedre end en positiv historie.

- Vi jagtes som fredløst vildt, konstaterede Gert Lambert Pedersen.

Omvendt erkendte han, at landbruget ikke er specielt hårdt holdt for:

- Den måde, vi behandles på, er ikke meget anderledes, end andre behandles på. Der sælges aviser ved sensationer, erkendte Gert Lambert Pedersen og opfordrede til, at landbruget får engageret et bureau, der er klar til komme på banen, når der sker noget, så selv en dårlig historie kan vendes til noget positivt.

Hans Jørgen Clausen påpegede, at journalister ingen indsigt har i landbrugets forhold og landbrugets problemer. Folk ved for lidt, og der bliver ikke længere refereret, hvad der sker på f.eks. en generalforsamling.

- Vi vil selvfølgelig gerne have, der skrives noget mere om os i pressen, men jeg har ingen opskrift på, hvordan vi får bedre styr på medierne. Det vil også være vanskeligt at få vendt stemningen i hele samfundet, konstaterede formanden Henrik J. Enderlein.

- Er der nogen, der har overskud til mere, arrangeres der »store nabodag« 16. maj, hvor det er tænkt, at man med foreningens hjælp kan sende invitation ud til naboerne i lokalsamfundet omkring sig og invitere til besøg på ens ejendom. Hvis man går i udvidelsesplaner, eller der søges miljøtilladelse, eller andet ønskes gennemført, er det måske en anledning til at give naboerne en god orientering, påpegede Henrik J. Enderlein i sin i øvrigt meget fyldige beretning, hvor der blev fokuseret på de lokale forhold.

Trods mange problemer lød det fra formanden:

»Livet er for kort til, at vi ikke i hverdagen skal nyde at være bonde!«

En landmand er ikke blot en landmand. Forskellen mellem de enkelte landbrug og landmænd har næppe været større end netop nu, og det stiller store krav til rådgivningen. Landmændenes forventninger er meget forskellige, og det skal rådgivningscentrene leve op til.

- Som landmand og kunde er det naturligt, at man stiller krav til indholdet af den rådgivning og den information, man bestiller, uanset om man er hobbylandmand, hvor det primære formål er at bo på landet, deltidslandmand, der supplerer indtægten udefra, eller fuldtidslandmand. Få aftalt, hvad det er, I ønsker, måske aftales der samtidig en pris for den leverede vare. Det kan være med til at højne niveauet begge veje, lød det fra formanden for LandboSyd, Henrik J. Enderlein, på foreningens generalforsamling på Gråsten Landbrugsskole.

- Hvor der er en nystartet landmand, er der også mindst én, som er på vej til at holde op som landmand. Og med det lovgivningskompleks, vi har, og den forskellighed vi som landmænd besidder, er det vigtigt, at vi evner at give den rigtige rådgivning - også når der lægges an til landing, konstaterede Henrik J. Enderlein.

- Uanset, hvordan vi anskuer tingene, så er de politiske tiltag og omkostninger, som lægges på erhvervet, med til at skubbe til strukturudviklingen i en grad, som jeg ikke tror, at nogen politiker på Christiansborg forestiller sig, og et lidt lavere tempo ville være ønskeligt for os.

Antallet af DE pr. bedrift i Sønderjyllands Amt var i gennemsnit i 1988 48 DE, og det er steget til 98 DE pr. bedrift i 2002 som konsekvens af strukturudviklingen og nedgangen i antal brug.

- Men det fortæller jo ikke noget om en produktionsudvidelse, som mange gerne vil gøre det til. Husdyrproduktionen er tværtimod faldet i det seneste år og har kun været svagt stigende gennem de senere år, konstaterede Henrik J. Enderlein.