Lettere sortering af kalve

(Effektivt Landbrug) Færre overskridelser af slagteriets vægtgrænser og mindre bøvl, efter vejning er sat i system med transpondere i øremærkerne.

Den ugentlige arbejdsbyrde med indtastninger efter vejninger af 70-100 kalve ud af en besætning på 850 til 900 er lettet med en til to timer, og udvælgelsen af, hvilke kalve, der skal sendes til slagteriet som Dansk Kalv eller som ungtyre er blevet fejlfri, ligesom en større andel af de leverede kalve holder sig inden for slagteriets vægtgrænse.

Sådan lyder erfaringerne hos Driftsfællesskabet Kjargaarden mellem Ikast og Sunds efter at Karsten Willumsen, der har ansvaret for interessentskabets årlige produktion af 1.100 slagtekvæg, har arbejdet syv måneder med et nyt vejesystem, der i sin tid delvist blev hjemmeudviklet.

Da der er en del planteavl på gården, blev en del arbejdsdage sidste vinter brugt til at bygge anlægget med opsamlingsbokse, drivgang og vægtboks, efter at produktionskapaciteten var blevet fordoblet.

- Der var slet ingen tvivl om, at det skulle være et anlæg med en stationær vægt. Med en mobilvægt er der mere arbejde, og det er besværligt at spærre ordentligt af, siger Karsten Willumsen.

Kjargaardens nye vejesystem bygger på, at bekendtgørelsen om mærkning af kvæg tillader, at kun den ene af de to lovpligtige øremærker have form som en husgavl. Det andet kan være rundt og - som i Kjargaardens tilfælde - indeholde en transponder.

Ved siden af vægten i fedestalden står en gammel computer, som har aftjent sin værnepligt på staldkontoret, og som nu gør udmærket fyldest som platform for vejesystemet. Computeren er - udover selve vejecellerne - forbundet med en antenne monteret på siden af den boks hvorunder vægten står. Antennen aflæser kalvens identitet via transponderen i øremærket.

- Den elektroniske del af anlægget vil vi ikke selv tage æren for. Her har vi fået meget hjælp fra Bjerringbro Vægte, ligesom teknikeren fra Allflex har fået de forskellige komponenter til at tale sammen, understreger Karsten Willumsen.

Når den enkelte kalv er vejet, sørger computeren for at aktivere den rigtige låsecylinder til en af fem automatiske låger, der åbner ind til en af tre opsamlingsbokse eller direkte til drivgangen, hvis kalven skal tilbage i stalden til videre opfedning.

Efterhånden som dataene samles op, bliver de sendt over en netværksforbindelse til computeren på staldkontoret, hvorfra indberetninger og tilmeldinger og gårdens egen statistik bliver lavet.

- Styringsmæssigt er det en kæmpe fordel. Når vi vejer kalve er vi altid to mand; én til at passe vægten og én til at drive kalvene. Der er ikke tid til at rende ind på kontoret, for at kigge i papirerne, hvis der for eksempel er tvivl om alderen. Nu kan vi straks se det på skærmen, fortæller Karsten Willumsen.

I det hele taget står alle registrerede oplysninger om kalven på skærmen. CKR-nummer, vægt ved tidligere vejninger, aktuel tilvækstkurve sammen med en referencekurve, som kalven erfaringsmæssigt til hver en tid skal holde sig over, hvis den skal nå 185 kg slagtet vægt inden 300 dage. Hver kalv vejes op til seks gange fra den modtages til den sendes til slagtning. Cirka en fjerdedel af kalvene fra Kjargaarden, når enten ikke at opfylde det krav på grund af manglende tilvækst eller falder senere på slagteriets klassificering.

Under vejningen giver skærmen også oplysninger om den forventede slagtede vægt, der kan svinge i intervallet 48-54 procent af den målbare bruttovægt. En procentsats, som operatøren selv skal skønne og taste ind ud fra afstamning og en vurdering af udseendet, som tages med i beregningen af kalvens kødfylde.

- Systemet hjælper meget, men der er stadig brug for godt gammeldags øjemål, forklarer Karsten Willumsen, der rammer uden for det krævede vægtinterval i fem procent af tilfældene.

Øjemålet kommer også i brug ved enkelte af øremærkerne. Omkring en tiendedel af Kjargaardens leverandører af småkalve bruger endnu kun gavlmærker, der ikke har transpondere. Alligevel hjælper softwaren fra Agrosoft til med opgaven.

Når kalvens nummer er tastet ind, viser computerens skærm CHR-nummeret på de besætninger, der har leveret en kalv med netop det nummer. På den måde er sandsynligheden for fejllæsning af leverandørens CHR-nummer, der som bekendt står trykt med de mindste typer på øremærket, minimeret.

De gamle mærker er dog på vej ud.

- Der er mindst arbejde ved at sætte de rette øremærker i fra begyndelsen, så det er nemmest, hvis det er leverandørerne, der sætter transponderne i. I det hele taget har vi et udmærket samarbejde med leverandørerne, og vi betaler dem selvfølgelig merudgiften til de særlige øremærker, siger Karsten Willumsen.

EU’s handyrpræmie er for 2004 på 1.561 kroner. For Dansk Kalv kvalitetskonceptet gælder ud over alder og vægt en række krav til kalvenes velfærd og omgivelser. Samspillet mellem de to regelsæt levner kun et spillerum på 15 kg’s vægt for de producenter, der går efter den maksimale betaling.

Minimum 185 kg slagtet vægt.

Producenten har holdt kalven i mindst to måneder.

Maksimalt 200 kg slagtet vægt.

Alderen er 241-299 dage.

Skal minimum opnå slagteriets kvalitets klasse 4.

Driftsfællesskabet Kjargaarden er fire år gammelt og havde oprindeligt tre interessenter. Siden kom yderligere to personer til. Ejerkredsen består nu af Niels Willumsen, hans to sønner Karsten og Jørn, samt to tidligere ansatte Lars Andersen og Ole Madsen.

I alt syv oprindelige ejendomme indgår i driftsfællesskabet, der tilsammen har 750 hektar i omdrift, heraf 314 hektar kartofler, 350 hektar maltbyg og resten er vedvarende græs og brak.

Driftsfællesskabet leverer årligt 17.000 slagtesvin og 1.100 slagtekalve og har desuden 60 Limousine ammekøer.

Læs også