Susannes travle hverdag

(LANDBRUG FYN) Udover at ordne det daglige regnskab på familiens maskinstation, passe telefon, køre ud med reservedele eller maskiner og i det hele taget være det faste omdrejningspunkt i en travl hverdag, når Susanne Pedersen i Rønninge også at passe sin strudsebesætning og gårdbutikken med strudsekød.

Høsten er en travl tid, ingen tvivl om det. Men hvad travlhed angår, er høsten såmænd ikke noget specielt for Susanne og Kaj Pedersen, der med seks-syv faste medarbejdere driver maskinstation i Rønninge ved Langeskov.

Her er der nemlig stort set travlt hele året rundt, idet maskinstationen udfører alle former for landbrugsarbejde, men - i modsætning til så mange andre maskinstationer - ikke egentligt entreprenørarbejde.

Det er snart 44 år siden, Kajs far, Jens Pedersen, startede med at drive maskinstation. 1. november 1962 kom den dengang kun 15-årige Kaj med i arbejdet, og efter nogle års samarbejde med faderen overtog han virksomheden i 1989.

Her tager hun sig af det daglige regnskab, hjælper til med at passe telefon og snakke med maskinstationens mange kunder, kører i marken med reservedele - og kører af og til ud og bytter en traktor eller en maskine, så den pågældende medarbejder ikke skal bruge tid på at køre hjem.

Susanne Pedersen er heller ikke bleg for i påkommende tilfælde et tage et nap som »pilot« på en bigballepresser eller en anden maskine. Dog ikke så gerne en mejetærsker, understreger hun.

- Når Kaj ikke er hjemme, er det mig, der tager telefonen, og så ved jeg, hvornår jeg kan sige ja, og hvornår jeg må sige nej. Og naturligvis prøver vi begge at opfylde kundernes ønsker i videst muligt omfang. Til gengæld er det mig, der bestemmer derhjemme, smiler Susanne.

Siden 1998 har familien Pedersen nemlig haft en besætning af strudse og sideløbende hermed en gårdbutik med salg af strudsekød - vakuumpakket og i mange forskellige udskæringer.

Besætningen er her og nu på cirka 100 dyr i alt, heraf omkring 70 kyllinger, som Susanne selv sørger for at få ruget ud i en speciel rugemaskine til de kæmpestore strudseæg.

- Jeg er meget glad for strudsene, siger Susanne. De er sjove at have. Deres kød er meget fedtfattigt og sundt, og i kraft af gårdbutikken og demonstrationer og udstillinger rundt omkring, kommer jeg i kontakt med mange andre mennesker end vore kunder i maskinstationen.

Her går de næste timer med at passe telefon, tage imod besked og lave aftaler med kunderne - og med Kaj.

- Førhen var det kun Kaj, de ville snakke med, fortæller Susanne. I dag siger mange bare, at sådan og sådan vil de gerne have det. Så bliver det sådan, og hvis det skal ændres, ringer Kaj dem op og laver en ny aftale. Jeg lover aldrig noget, uden at jeg har talt med Kaj. På den måde ved vi hele tiden, hvad den anden har lovet.

- Der ud over går dagen med at skrive arbejdssedler og arbejdskort ind, føre regnskab og udskrive fakturaer og regninger.

- I starten havde jeg problemer med at føre regnskab, for jeg havde ingen regnskabsmæssig uddannelse og kendte intet til edb. Det har været drøjt at lære, erkender Susanne, men efterhånden har jeg styr på det.

- Kaj har en fantastisk evne til at huske og holde styr på tal, timer, kundernes marker, forbrug af hjælpestoffer m.m., og han gennemgår fakturaerne, inden jeg udskriver regningerne. Og så har vi i øvrigt en god regnskabsfører.

Mens dagens starttidspunkt ligger nogenlunde fast, er begrebet »fyraften« ofte noget mere fleksibelt. Teoretisk - og uden for de travleste sæsoner - er det fyraften ved 16-tiden, men i høst og i ensileringssæsonen bliver man ved, til man er færdig. Og så kan det godt sommetider blive »lidt senere«!

- Vi har ikke holdt ferie i flere år, fortæller de. Vi prøver så vidt muligt at holde søndagen fri. Det kan også ske, vi tager hjemmefra en forlænget weekend. Men det kræver, at vi kan få strudsene passet.

Alligevel er denne artikels hovedperson, »konen på maskinstationen«, glad og tilfreds med tilværelsen.

- Ikke en dag er som en anden, påpeger Susanne. Man ved ikke, hvad der sker om et minut. Man skal være parat til hurtig omstilling. Og det er faktisk både spændende og tilfredsstillende.

Anders er for nylig blevet færdig med landmandsuddannelsens modul 2 (faglært landmand), og han arbejder hjemme nu i et par måneder, indtil han skal starte på agrarøkonomstudiet på Dalum Landbrugsskole.

Derudover er hunden »Dax« - en 3-årig schäfer-han - et højt elsket og meget vigtigt medlem af familien.

Dax, som i familiens trygge rammer er både rolig og venlig, har en lav tolerancetærskel over for ubudne gæster, og han har ifølge Susanne og Kaj Pedersen ikke mindre end tre gange i løbet af sidste vinter reddet familien (og maskinstationen) fra at få besøg af indbrudstyve.

(3) 07-32-fy

(3) 08-32-fy

(2) 09-32-fy

(2) 10-32-fy

Læs også