Svag dollar har også positive sider for den danske landmand

»Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget,« lyder en slidt kliche, som dog ikke er mere slidt, end at den fortsat kan bruges.

Eksempelvis når det gælder situationen på de finansielle markeder. Her trækker den faldende dollarkurs næsten dagligt negative overskrifter overalt i de danske medier. Og meldingerne fra blandt andet Danske Slagterier går ligeledes på, at den svage dollar har negative konsekvenser, fordi dansk svinekød er faldet i værdi på de markeder, hvor kødet afregnes i dollar.

At der er mange negative sider af en lav dollarkurs, er ikke til diskussion. Men der er faktisk også mange plusser ved en lavere dollarkurs – eksempelvis lavere olie- og energipriser og lavere priser på visse foderstoffer. Kigger man mod de finansielle markeder er der også rig mulighed for at vende valutakursudviklingen til egen fordel.

- Renten er historisk lav, hvilket ikke mindst er en sideeffekt af den lave dollarkurs. Lige nu er der eksempelvis cirka 2,25 procent at hente ved at optage et schweizerfranc-lån med variabel rente set i forhold til et tilsvarende lån i kroner.

- Det betyder altså, at man som følge af den lavere dollarkurs har mulighed for at få lavere finansieringsomkostninger end hidtil, forklarer Jan Terkelsen, der er chef for finansrådgivning Vest i BG Bank.

Cheffinansrådgiveren forklarer videre, at det i mange år har det været god latin, at landbrugets »lange« aktiver skulle finansieres med lån med lange renter.

- Sådan er det ikke helt længere. Mange landmænd har fået øjnene op for de muligheder, der er på de finansielle markeder. Nogle handler ligefrem med os hver eneste uge, fordi de har en fordel ved det. Og der er nok en tendens til, at det er disse landmænd, der har bedst styr på bedriften i almindelighed og på økonomien i særdeleshed.

Han pointerer, at man ikke selv nødvendigvis skal være den aktive part og holde øje med de forskydninger på de finansielle markeder, der gør, at man måske kan have fordel ved at skrue sine finansiering sammen på en ny måde.

- Det arbejde har landmanden jo lagt i vore hænder. Vi kommer løbende med råd om, hvornår det kan betale sig for landmanden at ændre sin finansieringsform. Men det er selvfølgelig i sidste ende landmanden selv, der afgør, hvordan de finansielle pakker skal sammensættes, og hvor meget sikkerhed eller risiko han ønsker, de skal indeholde, understreger Jan Terkelsen.

Det betyder, at landmænd, der tidligere har optaget schweizerfranc-lån, har mulighed for at høste en pæn kursgevinst, fordi deres gæld målt i kroner er blevet mindsket i takt med schweizerfrancens fald.

- Vi har gennem en årrække anbefalet lån i schweizerfranc. Ser man på kursudviklingen over de seneste 20 år, ligger rentebesparelsen på cirka 3,5 procent i snit om året – altså rundt regnet en rentebesparelse på 70 procent set over de seneste 20 år.

- Kurstabet har derimod været på cirka 13 procent over de 20 år, og så havner vi på en nettogevinst omkring de 57 procent, forklarer Jan Terkelsen.

Ved at kombinere realkredittens flexlån med et finansielt instrument kan vi konstruere et syntetisk flexlån i valuta f.eks. schweizerfranc.

Syntetisk flexlån i schweizerfranc med en løbetid på et år er ligeledes attraktive, fordi de er nede i en rente under en halv procent i skrivende stund. Til sammenligning er renten på tilsvarende flexlån i kroner på cirka 2,5 procent.

Usikkerheden ved schweizerfranc-lånet er imidlertid, at restgælden – målt i kroner – bliver større, hvis kursen på schweizerfranc igen stiger. Det er den risiko, man skal måle op imod fordelen ved den lavere rente.

Flexlån er – hvad enten de er i kroner, schweizerfranc, euro eller en helt fjerde valuta, som bekendt lån med variabel rente, og derfor mere »usikre« end de gammelkendte lån med fast rente. Vælger man den sikre løsning med fast rente på et 5 procent 30-årigt obligationslån i kroner er renten i nærheden af 5,20. Der er altså en del at hente, hvis man er villig til at løbe en finansiel risiko.

- Netop nu oplever vi en stigende interesse for at omlægge lån med variabel rente til lån med fast rente. Årsagen er, at renteniveauet nu er ved at være så lavt, at flere vurdere, at de med fordel kan få et fastrentelån med en meget lav rente og en evt. konverterings mulighed. Den politik er ganske fornuftig, pointerer Jan Terkelsen.

Han anbefaler dog fortsat de nævnte schweizerfranc-lån til mange erhvervsgrupper i dag - ikke mindst til landbruget. Det betyder ikke at alle lån skal være schweizerfranc-lån, men kun en mindre del.

- Alt i alt kan man sige, at vi rådgiver kunderne udfra helhedsbetragtninger. Altså at vi ser på bedriftens lån som en samlet låneportefølje, hvor bedriften med fordel kan sprede risikoen ved »ikke at lægge alle æg i samme kurv«, men derimod have en buket af forskellige lån.

- En typisk afbalanceret låneportefølje vil bestå af en stor andel fast forrentede lån og en mindre andel variabel forrentede herunder eventuelt schweizerfranc-lån. Det centrale er at opnå en afbalanceret risiko i låneporteføljen, der passer til bedriftens risikoprofil og soliditet, siger Jan Terkelsen.