- Sommeren 2002 blev ifølge Fyns Amt den med det værste iltsvind nogensinde, og det var naturligvis landbrugets skyld, sagde formanden for Fyns Familielandbrugs planteavlsudvalg, Ib Walther Jensen, Glamsbjerg, i sin beretning på det årlige planteavlsmøde, som fandt sted fredag den 31. januar på Landbogården i Odense – efterfulgt af et tilsvarende møde i torsdags på Fyns Familielandbrugs kontor i Tved.

- Ifølge folketingspolitikere som Jørn Jespersen (SF) med flere, så skulle der nu én gang for alle laves en vandmiljøplan 3, der kunne sætte en stopper for fremtidige lignende iltsvindssituationer.

- Det er jo godt, at nogen ved, hvad der skal gøres, fortsatte Ib Jensen med et anstrøg af ironi. Eller er det? Er der i det hele taget nogen, der ved, hvordan det hele hænger sammen?

- Mit svar er klart nej. Så sent som 14 dage før, man begyndte at tale om iltsvind, kunne man i alle landets aviser læse om, hvordan vandmiljøplanerne endelig var begyndt at virke. Vandet var klart og rent, og faren for iltsvind var blevet betydeligt reduceret.

- Det kan alt sammen ses i kvælstofkoncentrationerne i rodzonevandet. De er nemlig faldet med helt op til ca. 47 procent. Men, understregede Ib Jensen, nu er vi også kommet så langt ned i kvælstofforbrug, at det gør ondt.

- Det er blevet meget svært at avle brødhvede, og proteinprocenterne er stadigt faldende i hvede år for år. Ligeså med græsmarkerne – her har man også for lidt kvælstof mange steder. Hvad det totalt set koster dansk landbrug at undergødske, er svært at gøre op, men jeg tror ikke, det er helt forkert, hvis jeg siger et par hundrede millioner – om året.

Ib Jensen pegede på, at det i hvert fald ikke er korrekt, at iltsvind skulle være noget nyt, som landbruget ene er skyld i.

- Vi kan, nævnte han, for eksempel gå tilbage til 1899 - hvor man kun brugte 10 procent af den gødning, vi bruger nu – og læse i bogen »Danmarks Natur«, at: »Hvor der i disse milelange tangstrækninger måtte findes bare områder, hvor tangen er bortdød, er bunden dækket med gammel tang og under denne med sort stinkende mudder af allehånde forrådnende dyre- og plantedele. På sådanne områder kan man finde ålene siddende oven for deres huller«.

– Altså ålene er døde af iltsvind. Meget tyder således på, at vejrforholdene er altafgørende.

- Der vil i år blive en midtvejsevaluering af pesticidhandlingsplan 2, bemærkede Ib Jensen. Som bekendt skulle vi som delmål ned på et behandlingsindeks på 2,0 senest 2002. Det nåede vi allerede i år 2000, men vi er nu kommet dertil, hvor det meget let kan komme til at gøre ondt. Der er ikke råd til at undvære en sprøjtning, hvis behovet er der. Det er jo de sidst tjente kroner, der er vores.

- Kan det lykkes os at fastholde et indeks på ca. 2,0, synes jeg også, det er utroligt flot. Og sammenlignet med resten af verden, hvor der er intensiv planteproduktion, så mener jeg, at vi er verdensmestre. I statistikkerne er Sverige bedre end os. Men det skyldes, at man medregner mange tusinde ha græsningsarealer i Mellemsverige. Tager vi Sydsverige, der har god landbrugsjord og klima som vores, så er vi klart bedre – både med pesticider og kvælstof.

- De forslag som landbrugskommissær Fischler har lagt på bordet igen, er for mig helt forrykte, fastslog Ib Jensen. Det er utroligt, hvis det skal lykkes at gøre systemerne endnu mere bureaukratiske, end de er nu.

- Der, hvor kæden hopper helt af, er omkring det, der kaldes afkobling af støtten. Det betyder, at alt, hvad der ligner støtte til produktionen som for eksempel sukkerordning, frø, mælk, kalvepræmie og så videre, omkonverteres til hektarpræmier på den enkelte ejendom.

- Det betyder, at hektarpræmierne fremover, hvis forslaget vedtages, vil blive meget forskellige fra landbrug til landbrug. Det hele vil så afhænge af, hvad man producerede i årene 2000, 2001 og 2002. Det kan, som jeg ser det, føre til voldsomme urimeligheder afhængig af netop produktionen i de nævnte referenceår.

- Det er også meningen, at der skal indføres degression. Det vil sige, at støttebeløbene bliver beskåret mere i den høje ende end i den lave. Endnu er det ikke vedtaget, så det er svært at sige, hvad der sker.

- Hen over sommeren så kornhøsten meget lovende ud, og længe inden høst havde mange – især grovvarehandelen – spået om den helt store rekordhøst. Mange af os havde nok også sat næsen op efter noget mere. Det, jeg tror, gik galt, var den voldsomme hede, da kernerne skulle fyldes. Der var simpelthen for meget varme, og kornet blev nærmest brændt af og tvangsmodnet.

- Grovvarebranchen havde længe inden høst fyldt alle medierne med prognoser om rekordhøst. Derfor faldt priserne meget i forventningen til den store høst, der stod for døren. Men at det i den grad lykkedes grovvarehandelen at tale prisen ned, er næsten ikke til at leve med, og de landmænd, der solgte – eller var nødt til at sælge – i høst, gjorde bestemt ikke nogen god handel.

- DLG – på Fyn kaldet FAF – ender måske med næsten at have monopol. Det er aldrig af det gode med monopoler, og selv om de er landmandsstyrede, sker der et eller andet mærkeligt inden i disse landmænds hoveder, så de efter nogle år slet ikke kan huske, hvor de kommer fra. De glemmer, at de udover at varetage firmaets interesser også skal tænke på alle landmændenes ve og vel. Det er vel derfor, vi vælger dem?