Jyderne passer bedst på kvælstoffet

På den ene side har anvendelsen af slæbeslanger og nedfældere en reducerende effekt på ammoniaktabet ved gylleudbringning.

Til gengæld udbringes en større andel af gyllen i voksende afgrøder. Og det har en negativ effekt, fordi gyllen dermed ikke nedbringes.

Det viste undersøgelsen, Udbringningspraksis for husdyrgødning i 2002, som Landboforeningernes Økonomisk-statistiske afdeling fik foretaget sidste år og udsendte i oktober 2002. Gennem en spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af GfK Danmark A/S, fik man 1.588 besvarelser om fortrinsvis større husdyrbesætningers udbringningspraksis i 2002.

Her viste undersøgelsen, at jyske landbrug – trods større husdyrtæthed – kun har et kvælstoftab under og efter udbringningen på 11,6 procent. Medregnet her er også fordampningen fra marken.

I modsætning hertil fordamper hele 16,2 procent af kvælstoffet lige op i luften fra øernes landbrug. Næppe til glæde for hverken de øvrige øboere eller fuglene.

Den helt nærliggende forklaring er naturligvis den langt større anvendelse af gyllenedfældere i Jylland. Især kvægbrug med græsarealer benytter sig af at få gyllen nedfældet ved hjælp af avancerede skiveskærsnedfældere.

Hos jyderne nedfældes 25 procent af gyllen og kun 61 procent lægges ud med slæbeslanger. Denne tendens har sin naturlige forklaring i, at det er kvægbrugene, der hyppigst benytter sig af at nedfælde gyllen. Formentlig både som nedpløjning og såkaldt sortjordsnedfældning forud for vårafgrøder såvel som den omfattende brug af skiveskærsnedfældere i kvægbrugernes græsmarker.

Til efteråret, når det uigenkaldeligt er slut med bredspredning af gylle på markerne, er det i lidt højere grad jyderne – og især dem af slagsen, der har kvæg - der skal se sig om efter nyt udstyr eller ringe efter maskinstationen. Hele 20 procent af netop den jyske kvæggylle blev i 2002 sendt på en lufttur med bredsprederen, før den landede på jorden, viser spørgeundersøgelsen.

De lyder måske ikke af meget. Ikke nær så meget som det kan blive til, hvis jyderne slækker på deres praksis med nedfældning og nedpløjning af gyllen. Ændrer de adfærd, og i praksis øger deres ammoniaktab til omgivelserne til gennemsnitligt 16,2 procent som på øerne, vil det til gengæld tilføre omgivelserne over 5.390 ton ammoniak.

I alt skal den mængde gylle, indeholdende godt 19.000 ton ammoniak, der i 2002 blev spredt uden brug af slangeudlæggere eller nedfælderudstyr fra efteråret 2003 finde vej til planternes rodnet med en ændret udbringningsmetode.