I gamle dage – i 1700-tallet - kunne præsten, der boede i Gamst ved Vejen, ro på Gamst Sø op til Andst kirke. Hvis man nu om dage vil ad samme rute op til kirken i Andst, er det nok klogest at tage gummistøvler på og glemme alt om at ro.

I årene siden er sø-området blevet afvandet – senest i et afvandingsprojekt foretaget efter Anden Verdenskrig. Nu om dage fremstår området som enge, hvor svaner, ænder og gæs svømmer der, hvor der er vådt, og hvor køer og rådyr græsser der, hvor der er tørt.

Men nu er det besluttet at vende uret tilbage. Landbrug og natur skal være i endnu mere harmoni med hinanden. Søen skal genskabes.

Ribe Amt har udpeget 12.580 ha, der er velegnede til vådområder. Dette areal ligger langt over de krævede 1100 ha, men da vådområderne skal skabes gennem frivillige aftaler med lodsejerne, er der taget meget mere med for en sikkerheds skyld.

Et af områderne, hvor lodsejerne har været stort set positivt stemt, er i Gamst, hvor der i flere år har været tale om at genskabe Gamst Sø. Den planlagte sø vil komme til at dække et areal på cirka 44 ha, men hele projektområdet berør 141 ha og påvirker omkring 45-50 lodsejere.

I anden fase blev der indhentet praktiske oplysninger om f.eks. placering af drænrør og kloakledninger, og finansieringen blev sat på plads. Til genetablering af Gamst Sø betaler Skov- og Naturstyrelsen 80 procent og Ribe Amt 20 procent af udgifterne. Pengene vil gå til bl.a. kompensation til lodsejerne for jorden.

Sidste fase er der, hvor lodsejerne i Gamst-området nu er nået til. Nu skal der handles. I den anledning har lodsejerne været indsamlet til møde med folk fra Jordfordelingskontoret, Tønder, som er en del af Direktoratet for FødevareErhverv, og med personale fra amtet.

Et ønske om jordfordeling kræver, at der er noget jord at bytte med, så mulighederne for det skal først undersøges. På mødet blev der, som krævet i jordfordelingsloven, nedsat et lodsejerudvalg, der skal være planlæggerne behjælpelige.

Og om alt går vel, vil arbejdet med at genetablere søen kunne sættes i gang i begyndelsen af 2004. Og hvem ved? Måske dukker der en enkelt stork eller to op derude om nogle år...