Det gik hurtigt, da først Slagteregion Syds andelshavere i 1975 efter en debat- og planlægningsfase endelig besluttede at bygge et helt nyt slagteri Blans. Allerede i juni begyndte udgravningerne til slagteriet, der både i størrelse og placering brød med gammel skik. Det var første gang, man lagde en så stor produktionsvirksomhed på bar mark. Men 16. september 1977 var det klar til indvielse med deltagelse af landbrugsministeren og landbrugets topfolk.

Når slagteriet mandag fejrer 25 års jubilæum, venter man lige så mange gæster, for alle andelshaverne – nu i Danish Crown – og deres medhjælpere er inviteret til åbent hus mellem kl. 10 og 13. Som alt andet omkring slagteriet er arrangementet nøje planlagt: Andelshaverne skulle på forhånd tilmelde sig og meddele, hvornår de kommer, så de kan sendes igennem virksomheden uden at vente for længe – eller forstyrre produktionen for meget.

Slagteriet, der afløste to slagterier i Gråsten og Sønderborg, var oprindelig beregnet til at slagte 14.000 svin om ugen. Nu er tallet cirka 40.000 hver uge. Alligevel er det stadig et af Danish Crowns mest moderne anlæg. Men der er også sket mangt og meget siden hin 16. september 1977.

Derved blev et stort område frigjort til opskæringen, der kunne udvides til to linjer, og saltkælderen blev til udbeningsafdelinger, som i dag er en væsentlig del af slagteriets aktiviteter – modsat for 25 år siden, da de fleste svin blev afhændet som halve kroppe.

Saltlagecentralen, drænrummene og baconafsendelsen blev forvandlet til bakkeudslåning, karvask og karudlæsning.

I første omgang gennemførte man udbening af midterstykker og delvis afsværing og saltning til produktion af baconskiver, især til ESS-FOODs fabrikker i England.

Lige fra modtagelsen, til dyrene forlader slagteriet som færdige produkter, er svinene underkastet streng hygiejnisk kontrol. Deres vej går gennem bedøvelse og stiksti videre ad den ”urene” slagtegang, hvor de skoldes, får hårene fjernet og bliver hængt op på samlebånd, der fører dem gennem en svideovn med efterfølgende rensning til den rene slagtegang.

Her tages indvolde og indmad ud, men både tarmsættet og pluksættet fortsætter sideløbende med selv svinekroppen, så veterinærkontrollen kan tjekke alle tre dele af svinet på samme tid. Inden de når så vidt, er svinene også savet igennem i to halvdele.

De godkendte tarmsæt dumpes gennem en åbning i gulvet til tarmhuset, hvor de deles og renses. Pluksættet – lunge, lever, hjerte m.m. – føres via en tunnel til en særlig afdeling, hvor de deles op og nedkøles.

Der udtages spækprøver fra alle ukastrerede hangrise, og er skatol-indholdet for højt, bliver de klassificeret som orner.

Flommerne går videre til afsmeltning i fedthuset sammen med fedt og fedtafpuds fra opskæringen og udbeningen. Det smeltede fedt afhentes i tankbiler.

Der plads til 10.000 svin i dette kølerum, som er blevet udvidet flere gange. Senest blev kapaciteten fordoblet for to år siden.

Ved slagteriets start var der kun én opskæringslinje, og opskæring udgjorde kun halvdelen af slagtningen. Men siden eksporten til blandt andre Japan tog fart først i 80’erne, er denne afdeling vokset voldsomt. I 85 – kun otte år efter slagteriets indvielse - blev den udvidet med 2.300 kvadratmeter, og siden er den blandt andet forøget ved at inddrage områder fra den tidligere baconproduktion.

Dermed kan man i dag udbene næsten hele produktionen bortset fra skinker.

Men det problem får man nok også løst, for slagteriet har i de 25 år vist stor fleksibilitet med hensyn til at imødekomme nye behov hos kunderne og samtidig udnytte fordelene ved stordrift, for eksempel ved at bygge eget fryshus i 1984.