Hans Nørgaard, landmand, historiker, forfatter, jerseyavler m.m., bosiddende i Egebjerg på Sydfyn, er måske den person i hele verden, der har den største viden om den lille gule Jersey-ko og dennes historie gennem de sidste tre hundrede år. Og det fortalte han om mandag den 24. juni i et foredrag for deltagerne i den 16. internationale Verdens Jersey-kongres i Odense.

Hans Nørgaard er uddannet socialrådgiver men har siden 1975 drevet et mindre landbrug i Egebjerg med jerseykøer. Gennem mange år har han studeret jerseykoens historie og har – blandt andet i kraft af kontakter med kvægfolk, videnskabsfolk, biblioteker, arkiver m.v. verden over - samlet en imponerende viden og et kæmpemæssigt dokumentationsmateriale om den lille, økonomiske og højtydende gule ko, der er kendt og udbredt over det meste af Jorden.

En meget stor del af dette omfangsrige materiale har Hans Nørgaard lagt ud på internettet – dels på dansk og dels på engelsk – så alle interesserede verden over kan have gavn og glæde af det.

»Jerseykoens Historie« fylder inklusive et righoldigt billedmateriale ikke mindre end 107 A4-sider, der er udfærdiget på engelsk, og som vil blive uddelt til deltagerne på Jersey Verdenskongressen 2002 i Odense i dagene 24.-28. juni.

Desuden vil materialet tillige med en 63 sider stor bibliografi – en fortegnelse over, hvad der ligger af Jersey-materiale på arkiver og biblioteker over hele verden, samt en liste over verdens ældste stadig eksisterende Jersey-besætninger – blive brændt på en CD, som kongresdeltagerne har mulighed for at anskaffe.

Kongressen er opdelt i seks »sessioner«. Den første session begyndte kl. 11.00 – umiddelbart efter åbningsceremonien, og her havde Hans Nørgaard fået det ærefulde hverv at indlede med et 40 minutter langt indlæg – på engelsk - om »Jerseykoens Historie«, hvorefter han svarede på spørgsmål fra kongresdeltagerne.

- Jeg har blandt andet inddraget kunsten - tegninger, malerier og fotografier samt litteratur, breve, dagbøger m.m. Jeg lægger alle de ting frem, som der er nyt i. Og de spørgsmålstegn, jeg har kunnet finde i det kendte materiale, har jeg søgt svar på.

- Moderne husdyravl, hvor man parrer de bedste individer, er ca. 200 år gammel, fortæller Hans Nørgaard. Allerede i 1682 fortæller Jean Pointdestre om «Very delicate butter« på Jersey-øen, hvilket må være et resultat af de særlige opdrætningsvilkår på øen.

- Det tyder på, fortsætter Hans Nørgaard, at Jersey-koen havde sin mælkekvalitet, allerede inden man begyndte at avle på racen. Avlen har med andre ord gået ud på at fastholde disse positive egenskaber.

- Meget tyder på, at det var krav fra kunderne i England, der satte avlsarbejdet i gang på Jersey-øen, hvor man lavede landboforeninger og opstillede avlsmål.

- Et maleri fra 1833, malet på Jersey, viser, at der var flere farver på køerne dengang. Det er helt sikkert, at Jersey-koen dengang havde hvide aftegninger. Blandt andet viser et maleri, udført af en meget berømt kunstner, køer med brune og hvide aftegninger.

- Derfor er der ikke noget at sige til, at der også udviklede sig forskellige kvægtyper. Der var i hvert fald to typer af kvæg på øen. Dem fandt man på at krydse, hvilket gav en krydsningsfrodighed.

- Mange peger på, at Kanal-øerne har været afsondret fra hinanden – og fra Frankrig. Men en tegning fra 1821 viser franske kvægbåde, der anløber Jersey. Det vil sige, at der er foregået en form for import. Fremmede dyr har græsset på øen og er blevet reeksporteret til England. Man kan med andre ord godt glemme de skråsikre holdninger om de »rene« racer.

- Endvidere viser dagbøger fra 1839-44, at man trods opfordring undlod at krydse Jersey-kvæget med andre racer (Engelsk Korthorn) for ikke at forringe racen.

- Da stambøgerne startede på Jersey i 1866, afviste man alle de dyr, der ikke havde det udseende, man ville have i sine avlsmål. Det betyder, påpeger Hans Nørgaard, at man får nogle dyr, som er meget lig hinanden.

- Dronning Victoria, der regerede fra 1837 til 1901, gæstede Jersey i 1846. Året efter skrev en avis på Jersey, at man havde afskibet en tyr og to kvier (to af dyrene kom fra Le Couteur) til det engelske kongehus, hvor de indgik i den kongelige besætning på Windsor Castle.

- 1848 får Dronning Victoria Englands førende maler, Thomas Cooper, til at male et billede af Jersey-kvæget. Maleriet er bevaret og hænger i dag på et af de kongelige slotte.

- Jersey-koens forbindelse til det britiske kongehus var i høj grad medvirkende til racens udbredelse verden over. Det blev ganske enkelt prestige at have dyr, der kunne føres tilbage til de kongelige stalde.

- Jørgen Larsen rejste i 1896 til Jersey for at sælge hø og fik en del – billige – køer med tilbage. I den forbindelse gjorde han det, som mange andre undlod: Han rensede sine stalde ud, før de nye dyr blev sat ind. Det betød, at hans køer overlevede, mens de mange andre steder blev ramt af sygdomme, blandt andet paratuberkulose.

- Jørgen Larsens konsekvens har en stor del af æren for, at vi har Jersey-kvæg i Danmark i dag. Og også de, der fulgte hans råd, blandt andet omkring Nr. Åby, på Steensgaard, Rosenfeldt og andre steder, fik succes med racen.

- Også kontrolforeningerne har haft stor betydning. Økonomiberegninger viste, at Jersey var mere økonomisk end de store racer. Der kom Jersey på flere landbrugsskoler, og i det hele taget kendetegner det den danske Jersey-top, at tingene er gennemtænkt. Man har ikke ladet sig lede af tilfældigheder.

- Racens succes i Danmark er kort sagt betinget af, at det har været utroligt fremsynede folk, der stod bag, slutter Hans Nørgaard.