Vilomix er af konkurrencemyndighederne blevet tvunget til at frasælge veterinærmedicin-selskabet
Vilomix, der er ejet af grovvareselskabet Danish Agro,
solgte onsdag Hatting-Vet til handelsselskabet 3S. Hatting-Vet sælger
veterinærmedicin til produktionsdyr.
Vilomix forpligter sig desuden til ikke at købe
Hatting-Vet eller dele af selskabet tilbage i en periode på ti år.
Handlen er sket efter forlangende af Konkurrencerådet.
Rådet har dermed også godkendt, at Vilomix Holding, der er ejet af
grovvareselskabet Danish Agro, køber den resterende del af Hatting-KS, som
producerer og sælger ornesæd samt sælger pakke- og katalogvarer til landmænd.
Hatting-KS var inden salget ejet af Danish Crown og Tican.
3S er ejet af organisationen Danske Svineproducenter og omkring 825 svine- og
mælkeproducenter.
Læs mere i torsdagens udgave af Effektivt Landbrug –
blandt andet en kommentar fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.