Hvor meget skal dansk landbrug omstille sig i fremtiden? Der var uenighed blandt paneldeltagere på økonomikonferencen
Danmarks stolte traditioner som landbrugsland skal føres
videre i næste generation.
Så meget var der enighed om tordag, da direktør i Danmarks
Naturfredningsforening, Susanne Herfelt, debatterede med to fødevareordførere og
tre topfolk inden for landbruget om emnet »Hvad er visionen for dansk
landbrug« under Økonomikonference 2014 i Billund.
Hvordan visionen skal nås, var der dog uenighed om.
Orla Hav, fødevareordfører i Socialdemokratiet, slog fast,
at dansk landbrug skal udnytte den stigende efterspørgsel i verden i takt med,
at befolkningstallet stiger, og erhvervet har potentialet til det.
Erling Bonnesen, fødevareordfører i Venstre, ville ikke
blande sig i, til hvilke markeder fødevareproducenterne producerer til:
- Politikernes opgave er at udstikke rammerne. Forbrugerne
bestemmer, hvad der skal på tallerkenen, og så er det op til producenterne at
levere den vare. Visionen for dansk landbrug skulle meget gerne være, at
fødevaresektoren er en vækstmotor, der med alle tænkelige gode fødevarer tager
afsæt i dansk landbrugs historie, gårdbutikker og så videre.
Læs mere fra debatten - og fra Økonomikonference 2014 - i Effektivt Landbrug fredag.
Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.