Landmænd skal være bedre ledere

Dårlig ledelse er en af årsagerne til, at landbruget har svært ved at fastholde arbejdskraft. Alligevel har kun 11 landmænd meldt sig til den nye lederuddannelse i landbruget.

Fremtidens landmænd skal være bedre ledere. Ellers bliver det svært at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere i erhvervet. Det fastslår Keld Mikkelsen, forstander på Asmildkloster Landbrugsskole, der som den ene af to skoler udbyder den nye lederuddannelse indenfor landbruget.

- Problemet er ikke at få nogen ind i erhvervet. Det er faktisk rimelig let. Problemet er at fastholde dem. Mange landmænd er ikke gode nok til at motivere og fastholde de dygtige medarbejdere. Og så forsvinder de andre steder hen, siger Keld Mikkelsen, som tilføjer, at problemet er et ømt punkt i landbruget.

- Mange landmænd tror, de bare kan det der med ledelse. Men der sker hele tiden nye ting på området. Og de unge i dag er meget forskellige fra dem, der var for fem år siden. Og de er milevidt forskellige fra dem, der var unge for ti år siden. Hvis ikke de er tilfredse, så rejser de, siger forstanderen, som peger på, at det er vigtigt at inddrage medarbejderne i planlægningen af arbejdet på bedriften.

- Forenklet sagt skal ledelsen være mindre diktatorisk og mere demokratisk, siger Keld Mikkelsen.

Uddannelsen skulle være startet allerede i foråret. Men hverken Asmildkloster eller Grindsted Landbrugsskole kunne på det tidspunkt samle de nødvendige 12 deltager, der var kravet til et hold. I begyndelsen af oktober startede man så et hold med 11 deltager i Asmildkloster, mens man endnu ikke er kommet i gang i Grindsted.

- Jer tror, det er fordi kurset strækker sig over for lang tid. Derfor arbejder vi i øjeblikket med at skrue tingene sammen på en anden måde. Fra begyndelsen har vi lagt op til, at dialogen – det at være sammen med andre – skulle være et væsentligt element i uddannelsen. Men måske skal der bygges noget mere fjernundervisning ind i forløbet, siger forstander for Grindsted Landbrugsskole, Kaj Møller, som understreger, at skolen ikke har opgivet at få startet et hold.

- Jeg mener bestemt, behovet er der, siger han.

Derfor er det vigtigt, mener han, at der sker en generel opgradering af landmændenes kompetencer indenfor ledelse.

- I dag er der både god og dårlig ledelse indenfor landbruget. Nogen kan få alle de medarbejdere, de vil. Andre kan ikke få den nødvendige arbejdskraft. Og det er helt klart de gode ledere, der får de dygtige medarbejdere, siger forstanderen og tilføjer, at det også er de dygtige landmænd, der starter på lederuddannelsen.

- De øverste 25 procent er godt klar over, at hvis de giver lidt til medarbejderne, får de det mangefold igen. Men vi skal også have fat i den store midtergruppe – de 50 procent. Det er den gruppe, der virkelig batter noget. De nederste 25 procent får vi aldrig fat i. Det kan vi lige så godt erkende, siger Keld Mikkelsen, som peger på, at et lederkursus ikke bare er et lederkursus.

- Deltagerne får også et utrolig stærkt netværk, som de kan trække på senere. På den måde bliver lederuddannelsen en selvforstærkende og positiv proces, der bringer de deltagende landmænd tre skridt foran andre, når det gælder om at sikre sig dygtige medarbejdere, siger Asmildkloster forstanderen.

- Jeg vil gerne blive bedre til at styre folk. Ikke sådan i negativ forstand. Men vi landmænd skal generelt blive bedre til ledelse.

Det siger Christian Bæk, Ulstrup. Han er en af de 11 landmænd, som i sidste måned startede på lederuddannelsen på Asmild Kloster Landbrugsskole. Og den er der brug for, mener gårdejeren, der driver en svinefarm med 680 søer.

- Landmænd er ikke så gode til at tage på kurser. Men der er brug for en lederuddannelse. Vi skal jo følge med tiden. For vi går efter de samme medarbejdere, som resten af erhvervslivet jagter. Vi befinder os i en meget hård konkurrencesituation, siger Christian Bæk, som har tre medarbejdere ansat til at hjælpe sig med arbejdet på bedriften.

- Der er ikke særlig mange ansøgninger, når vi søger folk. Ofte er der kun én. Hvis man er heldig, er der to at vælge mellem. Så det er vigtigt at blive god til at lede dem, man får.

- Medarbejderne skal ikke forkæles. Det er et forkert ord. Det handler om at give dem nogle udviklingsmuligheder. Hvis de er motiveret, skal man give dem nogle udfordringer, der passer til deres ambitioner, siger Christian Bæk.

- Hvis du har nogle medarbejdere, der har potentialet til at udvikle sig, så er det vigtigt at give dem muligheden. Ellers kigger de sig hurtigt om efter et andet sted, hvor de kan få disse muligheder, tilføjer han.

Han peger samtidig på, at nogle medarbejdere har behov for at udvikle sig hurtigt. Andre lægger mere vægt på en tryg plads. Det er forskelligt. Så landmanden skal kunne læse den enkelte medarbejders behov.

- Det er nyt for landbruget. Men det kommer tættere ind på erhvervet, efterhånden som der kommer flere og flere store virksomheder. Det givet et anderledes forhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager end tidligere, hvor der måske kun var en enkelt medarbejder på bedriften. På den måde kommer landbruget til at ligne andre virksomheder, siger Christian Bæk, der foreløbig har været på kursus fire gange.

Og det har været positivt.

- Man lærer altid noget af at høre om andres erfaringer. Så jeg ved ikke, hvorfor der ikke er flere, der melder sig på lederkurserne. Der er brug for det. Det tror jeg. I virkeligheden er det nok ikke os, der kommer, der har mest brug for det, siger Ulstrup-landmanden.

Foreløbig er to skoler godkendt til at køre ”Lederuddannelsen i Landbruget”. Det er Asmildkloster Landbrugsskole og Grindsted Landbrugsskole. Skolerne udbyder kurset i samarbejde med Grindsted og Viborg Handelsskoler.

Lederuddannelsen strækker sig over to år, og består af i alt fire moduler: Ledelse og organisation, Ledelse og markedet, Ledelse og økonomi og Ledelse og fremtiden.

De første tre moduler danner fundamentet i uddannelsen og kan læses i vilkårlig rækkefølge. Modul 4, Ledelse og fremtiden, er en overbygning, som har til hensigt at samle uddannelsen og fremtidssikre den enkeltes bedrift.

Hvert modul består af 60 lektioner á 45 minutters varighed. Undervisningen finder sted én gang ugentligt, normalt tirsdage, på de to landbrugsskoler. Efter hvert modul er der mulighed for at afslutte med en mundtlig og skriftlig eksamen på baggrund af en projektopgave, som deltagerne udarbejder i forhold til deres egen bedrift.

For at bestå hele lederuddannelsen skal deltagerne bestå alle kursusmoduler med en karakter på 6 eller derover efter 13-skalaen.

Læs også