Fælles fynsk frugtlager

(LANDBRUG FYN) Tolv fynske frugtavlere har etableret særligt iltfattige lagre i fællesskab hos GASA, Odense.

Med tidens krav om kvalitetsvarer er stadig bedre lagringsforhold for frugtproduktionen nødvendigt. Derfor har tolv fynske frugtavlere i fællesskab etableret nye lagerfaciliteter ved GASA Odense Frugt Grønt A.m.b.a. i Odense.

- Det kan gå an at sælge frugt gennem plukkesæsonen fra lagerrum og fra almindeligt kølerum hen til nytår. Men senere salg kræver virkelig god lagring for at sælge kvalitetsvarer til den rigtige pris, pointerer Ole Andersen, Horne, der er en af de tolv avlere i det nye fælles projekt.

Det nye lager er indrettet som et såkaldt ULO-lager. Forkortelsen står for »ultra low oxygen« og betyder, at der kun er en til halvanden procent ilt i kølerummet. Disse vilkår er med til at stoppe modningsprocessen i frugterne.

Ole Andersen fortæller, at fællesskabet også indebærer, at de æbler, der ligger på ULO-lageret, sælges solidarisk i en pulje, hvor avlerne deler puljeafregningen mellem sig. De enkelte avlers partier bliver dog fortsat selvstændigt kvalitetssorteret inden salget.

- Vi har i flere år sorteret alle æblerne selv, og i en opstartsperiode for plantagen har vi holdt nogle penge hjemme med egen arbejdsindsats. Men egentlig burde en del af tiden i stedet have været brugt ude i frugtplantagen, siger frugtavleren fra Horne.

Han vil også hellere være frugtavler end frugtsorterer, og føler sig meget bedre tilpas i den friske luft i plantagen. Den gode frugtkvalitet er afhængig af den rette beskæring, så dér kan der nu bedre sættes ind.

Ole Andersen har en årlig produktion på 300 tons æbler, men plantagen er under udbygning. I samarbejdet om lagringen i Odense har han tilmeldt 120 tons, idet aftalen ikke forpligter avlerne til at aflevere hele produktionen til ULO-lageret.

Nogle avlere foretrækker at sortere og pakke de tidligste sorter derhjemme, og kun sende en del af de sorter, hvor man gerne vil forlænge holdbarheden til det nye ULO-lager.

Det er GASA Odense, der på vegne af avlergruppen står for finansieringen af lageret, der består af ti rum på i alt 4.000 kubikmeter. Som EU-godkendt avlerorganisation er der basis for at anvende en EU-forordning om støtte til fælles projekter, og det er benyttet i det aktuelle tilfælde.

Hver avler hæfter for sin egen andel, og den svinger fra 20 til 260 tons pr. avler.

- I ti år har vi forpligtet os i forhold til den aftalte mængde, og det svarer til den periode, hvor de faste omkostninger skal afskrives. Det giver store omkostninger, da vi allerede de første fem år vil afskrive det tekniske inventar. Derfor bliver det hvert år 36 øre pr. kilo æbler, men efter fem år vil det blive cirka det halve. Dertil kommer omkostningerne til selve driften, fortæller Ole Andersen.

- Når jeg har valgt at være med, så er det naturligvis, fordi jeg trods alt betragter det som realistiske omkostninger i forhold til at kunne levere den rette salgsvare, og som nævnt være frigjort til andre vigtige gøremål.

- Vi er overbeviste om, at metoden vil bidrage til bedre æblekvalitet. Efter teorien kan der sælges æbler fra ULO-lager i et halvt års tid, men i praksis vil tømningen naturligvis ske, når en første klasses æblekvalitet kan sælges til den bedste pris.

I det første driftsår har der været lagret fire sorter: Mutsu, Jonagored, Gloster, der er »gemmesorterne« og lidt Rød Elstar. Sidstnævnte er sorteret og pakket efter jul og sælges nu. I forgangne uge blev der så taget hul på lageret af Gloster æbler.

På GASA forventer man, at de sidste æbler fra ULO-lageret vil været solgt inden udgangen af marts.

Læs også