Herudover har repræsentantskabet i grovvarekoncernen valgt Peter Hanquist, Branderup, som hidtil har været valgt blandt de frit valgte medlemmer. Torben Thomsen, Ebberup, der repræsenterer FAF’s medlemmer samt Jens Lorenzen, Hviding ved Ribe, der repræsenterer SAG’s medlemmer, var forlods valgt.

De frie valg blandt alle medlemsrepræsentanter gav nyvalg til formanden for DLG Viborg-Bjerringbro, Niels Dengsø Jensen, Knudby ved Løgstrup. Også Andreas Jakobsen, der hidtil har været direkte valgt i Region Syd, kom ind som frit valgt medlem denne gang. Desuden var der genvalg til Steffen Trier, Højby og Asger Pedersen, Outrup.

Markedschefen i DLG Tele, Bent Husted Høst blev genvalgt som DLG-funktionærernes repræsentant i bestyrelsen, mens chauffør Mads Peter Madsen varetager de timelønnede medarbejderes interesser.