Da Hans Ove Hansen i Sunds ved Herning gik i gang med at planlægge en slagtesvineproduktion på den ellers husdyrtomme gård, indgik også energiomkostningen som et vigtigt element i valget af staldsystem.

Energiforbruget pr. produceret gris i et traditionelt staldsystem, kan typisk løbe op i fem til otte kroner pr. produceret gris eller, for den planlagte produktion af 5.000 slagtesvin årligt på Hans Ove Hansens ejendom, op til 40.000 kroner årligt. En stor del af denne energiomkostning går til ventilation.

- Dette, og den lave investering pr. stiplads, fik mig til at undersøge det såkaldte koldstaldsprincip, som PH Staldprodukter A/S i Ulsted ved Hals leverer.

Bag klappen, der kun er en meter over gulvet, når den i de koldeste perioder er helt nede, er den såkaldte »hule«. Herinde sidder temperaturfølerne, der bestemmer, hvornår og hvor meget klappen skal åbne sig.

Fodringen foregår i den kolde del af stien, hvor der er spalter og højt til loftet. Her kan luften stige direkte op i kippen, der har en stor netdækket åbning direkte ud til det fri.

Dermed er der tale om passiv eller naturlig ventilationstræk, der ikke kræver ventilatorer og dermed ingen strømudgift dertil.

Salgskonsulent Per Hermann Bjerg fra PH Staldprodukter fortæller, at energiudgiften for Hans Ove Hansens nye stald vil være omkring 15 øre pr. gris og dermed en samlet årlig udgift et godt stykke under 1.000 kroner.

- Et andet aspekt er, at op til 70 procent af investeringen kan straksafskrives. Der er nemlig tale om, at plastsiderne i hulerne og skillevæggene er boltet sammen og kan afmonteres eller flyttes, fortæller Per Hermann Bjerg.

Resultaterne fra 3.500 af de i alt 12.000 stipladser, firmaet hidtil har solgt i Danmark, viser gennem effektivitetskontrollen en daglig tilvækst på over 900 gram og et foderforbrug pr. kilo tilvækst på 2,6 kilo.

- Dermed er der ikke noget, der tyder på, at det koster ekstra foderforbrug at grisene opholder sig i køligere omgivelser, mens de æder og besørger, siger salgskonsulenten, der fortæller, at målinger i en af staldene i en længere periode med 13 minusgrader viste, at temperaturen aldrig kom under ni plusgrader i stalden. Inde i hulen kan temperaturen holdes helt oppe på 28 grader.

- Nær væsken i slangerne cirkulerer, nivelleres temperaturen i stierne. De stier med høj belægning leverer lidt af deres varme til stier, hvor der er koldere. Derfor kalder vi det Robin Hood-princippet, fortæller Per Hermann Bjerg.

- Som almindelig slagtesvinestald, hvor grisene indsættes ved 25-30 kilo, er der ikke behov for opvarmning. Men med varmeslangerne i gulvet er det muligt at føje en varmekilde til gulvvarmesystemet og anvende stalden som en FRATS-stald, hvor grisene indsættes fra syv kilo og bliver, indtil de når slagtevægten.

- Det vil naturligvis øge energiforbruget en smule i den første periode, hvor en vis opvarmning er nødvendig, slutter Per Hermann Bjerg.