»Premieren forløb tilfredsstillende«.

Dette udsagn kan med god ret bruges om sidste tirsdags »premiere« - det første fælles regnskabsmøde, som driftsøkonomisektionen i Landbrugsrådgivningen NordVestfyn tirsdag den 29. maj afholdt på Vissenbjerg Storkro. Ikke alene var mødet det første af sin art i det nye rådgivningsselskab. Det var samtidig det første forårs-regnskabsmøde, hvor man - i modsætning til de traditionelt afholdte møder i november/december - kunne fremlægge de nyeste og mest aktuelle regnskabstal, nemlig fra kalenderåret 2000.

Godt 85 landmænd fra det nordvestfynske område deltog i mødet, der omfattede regnskaber fra såvel kvæg- som svinebrug. Driftsøkonomiafdelingens leder, chefkonsulent Jørgen Banke, oplyste i sin velkomst, at man vil overveje, om man fremover skal afholde regnskabsmøder for kvægbrug og svinebrug hver for sig.

- Det er fortsat karakteristisk, at der er en meget stor spredning i de opnåede økonomiske resultater. En del af forklaringen ligger i forskellen i bedriftsstørrelserne, men det er langt fra hele forklaringen, understregede Poul Find Jensen, der gennemgik en analyse af driftsresultaterne for 26 kvægbedrifter for 1999 og 2000.

Heraf fremgik blandt andet, at konsolideringen hos de nordvestfynske kvægbrugere i gennemsnit steg fra minus 5.000 kr. i 1999 til 61.000 kr. i 2000. Samtidig steg ejerens timeløn fra 59 kr. til 75 kr. For indeværende år forventes et fortsat stigende udbytte, primært af mælkeproduktionen, men samtidig stigende omkostninger til foder, energi m.m. Alt i alt forventes et ringere økonomisk resultat end i 2000 - dog fortsat med store variationer fra bedrift til bedrift.

Med udgangspunkt i 40 kvægejendomme, som får lavet PK (produktionskontrol), vurderede økonomikonsulent Jens Norup en række af de omkostninger, der er forbundet med produktion af mælk. Af tiltag, der kan gøres for at ændre forholdene nævnte han blandt andet rationalisering, maskinfællesskab, fuld udnyttelse af bygninger og maskiner samt mere tid til driftsledelse.

For svinebrug med søer steg konsolideringen i gennemsnit fra minus 212.000 kr. i 1999 til 230.000 kr. i 2000, og ejerens aflønning pr. times arbejdsindsats steg fra minus 50 kr. til 164 kr. For slagtesvinebrugene var udviklingen næsten den samme. Den gennemsnitlige konsolidering steg fra minus 173.000 kr. i 1999 til 162.000 kr. i 2000, og ejerens timeløn steg tilsvarende fra minus 77 kr. til 141 kr. For indeværende år forventes for såvel søer som slagtesvin et bedre resultat end i 2000 - en skønnet stigning i timelønnen på henholdsvis 20 kr. og 15 kr.

- Det er ikke nødvendigvis lave finansieringsomkostninger, der skaber et godt resultat, og der er også andre indsatsområder end effektiviteten i stalden, der kan fokuseres på, fremhævede han.

Kai Henriksen gennemgik forskellige finansieringsmuligheder og sammenlignede fordele og ulemper ved lån med henholdsvis fast eller variabel rente. Hvis gældsprocenten er over 70, anbefalede han at have 30 procent af gælden med fast rente og en tilsvarende del med variabel rente. Jo lavere gældsprocent, jo mindre andel af gælden behøver man at have som fastrentelån. Og hvis gældsprocenten er under 40, kan man uden væsentlig risiko vælge frit mellem de forskellige lånetyper.

Mødets sidste indlæg var ved svinebrugskonsulent Jan Brochstedt Olsen, der gennemgik regler og praksis omkring myndighedsbehandling og tilladelser inden for områderne miljø og VVM-redegørelser. Han nævnte, at de første fynske VVM-sager bliver afgjort i Naturklagenævnet den 11. juni, og han konstaterede, at hvis amtet får ret, vil der totalt set ikke være plads til ret mange dyr på Fyn.