Halløj om et kvælstofforlig

- Det kunne måske være på sin plads, at vi, inden vi førstebehandler det, fik det præciseret, så det står lysende klart, hvad det er, vi siger ja eller nej til.

- Jeg synes, at det er utroligt. Må vi nu lige få at vide, hvad det er, vi vedtager, og hvad det handler om her.

Sådan faldt ordene under Folketingets førstebehandling af den lov, der i sidste øjeblik fik amputeret en generel regionalisering af kvælstofnormerne, men fastholdt det ekstra brødhvedetillæg øst for Storebælt. I rækkefølge stammer ovenstående citater fra landbrugsordførerne Christian Mejdahl (V) og Ole M. Nielsen (KRF).

Lovforslag L 236, som den teknisk benævnes, blev fremsat den 10. maj, en uge efter at forligspartierne bag Vandmiljøplan II og landbruget var blevet enige om de linier, der skulle hente de sidste godt 7.000 tons kvælstof, der resterede i en opfyldelse af planen.

Den socialdemokratiske forslagsstiller, partiets landbrugsordfører Erling Christensen, kunne hygge sig gevaldigt med spidse kommentarer til landbrugets interne håndtering af kvælstofsagen:

- Jeg kan så forstå, at der er gået politik i faglig rådgivning. I den periode - for lang tid, har nogle sagt - der er forløbet siden aftalens indgåelse den 2. maj, er der udkommet to numre af Landsbladet. Jeg kan forstå, at så bliver landbrugets faglige rådgivning lavet om. Det er fint nok for mig. Så kan det måske også herefter være lettere for landmænd at forstå, at ikke al rådgivning er uafhængig og objektiv.

- Eneste formildende omstændighed i den sammenhæng kunne være, at landbrugets egne organisationer jo bakker op bag den konstruktion, der her lægges op til, og der må altså derfor være en formodning om, at brugerne og de, der bliver ramt af det her lovforslag, på forhånd har sanktioneret virkningen af lovforslaget.

- Ellers kan jeg ikke sige andet og mere, end at Det Konservative Folkeparti naturligvis støtter denne udmøntning af 2. maj-aftalen. Man må så bare håbe, at vi, inden dagen er omme, får præciseret helt nøjagtig, hvad det er, vi siger ja til.

- Det var den konservative ordførers bemærkning om, at landbruget står bag ved det her forlig, der får mig til at spørge, om De Konservatives ordfører aldrig læser fagpressen for landbruget. Er De Konservatives ordfører helt sikker på, at man kan sige, at landbruget står bag ved det forlig, som de ledende kammerater i landbruget har sendt frem?

Ydmygelsen havde nu nået højder, der fik den fungerende fødevareminister Svend Auken til at komme mistanken om politiske infektioner i de faglige udmeldinger fra landboorganisationerne i forkøbet. Han tog landbrugets pludselige stemningsskifte i den hidtidige faglige anbefaling af en regionalisering af kvælstofregioner i forsvar:

- Det er rigtigt, at Fødevareministeriet først på et meget sent tidspunkt, også efter at lovforslaget er blevet fremsat, er blevet gjort opmærksom på af den sagkundskab, der altså findes i såvel forskningsinstitutioner som i landbrugets organisationer, at den regionalisering efter variationer i udbytteniveauer, som indgår som en mulighed i bemærkningerne, ikke giver de resultater, man oprindelig havde troet.

- Men jeg synes også i høj grad, at landbruget har haft en ret stor indflydelse på det tidsforløb, der er gået her. Landbruget bad om at måtte fremlægge en model til fordeling af N-kvoten. Det gav vi dem mulighed for, men jeg må jo sige, at fristen for aflevering blev ganske alvorligt overskredet.

- …vi vil specielt advare imod, at der med det her forslag indføres en højere kvælstofnorm i Østdanmark end i Vestdanmark, for med hensyn til den dominerende afgrøde i Danmark, vinterhveden, vil landmænd i Vestdanmark formentlig finde det urimeligt at fjerne den sidste rest af sympati, der måtte være for disse detailreguleringer.

Svend Auken kunne efter en til tider munter førstebehandling, slutte forhandlingen med at sende lovforslaget til videre udvalgsarbejde:

- Problemet var så bare, at det førte til et tidstab i forbindelse med førstebehandlingen, som jeg selvfølgelig skal være den første til at beklage. Men det er da langt bedre, at der er fundet en løsning, som noget af erhvervet kan stå bag og anbefale, frem for den usikkerhed, der ellers ville have været.

- …på den baggrund har landbruget ud fra disse nye beregninger tilkendegivet, at det for så vidt angår udbytteregionaliseringen ønsker at fastholde Danmark som én region for det kommende år.

- Endvidere betyder forslaget om én udbytteregion, at de administrative konsekvenser både for staten og erhvervet, som mange ordførere jo har været opmærksom på, naturligvis bliver væsentligt mindre. På den baggrund er det vores vurdering i regeringen, at der ikke længere er grundlag for udbytteregionaliseringen, men alene for regionaliseringen efter afregningspris, dvs. øst-vest-modellen. Jeg skal nok sende bemærkninger om dette til udvalget.

- Jeg vil gerne som fungerende fødevareminister kvittere for, at det altid har været interessant at forhandle med ordførerne bag forligsaftalen her. Der er store strækninger af uvidenhed, der for mit vedkommende er blevet mindre.

Forslaget om regionalisering af kvælstofnormer blev altså taget af bordet og forslaget om det ekstra brødhvedetillæg på 24 kilo N øst for Storebælt træder dermed i kraft til næste gødningsår.

Under andenbehandlingen kunne Ole M. Nielsen (KRF) med sans for praktiske problemstillinger dels meddele, at hans parti ikke ville stemme for lovforslaget og dels aflevere følgende svada:

- I det hele taget betyder det her med »først til mølle« jo, at 70-80 procent af arealerne kan komme til at ligge på Sjælland, men kendsgerningen er, at 70 procent af den danske hvede, der bliver formalet til mel, bliver formalet på fynske og jyske møller.

- Det er i det hele taget noget kludder og noget juks, og den beskrivelse, som jeg gav under førstebehandlingen af, at den slags planlægning her ville de have været stolte af i Moskva, tror jeg, jeg er blevet mere overbevist om, passer. Og det vil i hvert fald heller ikke komme til at fungere her i landet.

- Så jeg vil bare appellere til de partier, der står bag det her, om at vende skråen en gang og se, om ikke man kan finde ud af at lave noget, der er bedre, mindre bureaukratisk, mindre administrativt krævende, og som måske ligefrem kunne tilgodese miljøet uden at skabe skævheder og splid imellem danske landmænd. Jeg synes, det er et yderst beklageligt forløb, der har været, og jeg glæder mig slet ikke til at få lejlighed til at sige: Ha, ha, hvad sagde jeg?

Loven blev endelig vedtaget på Folketingets sidste mødedag før sommerferien.

(