Maskinhandlerne og danske landmænds enighed om, at kun de allernyeste og højteknologiske finesser på traktorerne kan sikre at jorden bliver pløjet, betyder, at fremtidens ældre brugte traktorer bliver vanskelige at videreeksportere, mener eksportør af brugte landbrugsmaskiner.
Selv om man står sidst i rækken, kan det meget vel vise sig, at man derfra har det bedste overblik.
Når det gælder vurderingen af det globale marked for traktorer og landbrugsmaskiner, er Jesper Kragmann i Middelfart et godt eksempel på ovennævnte påstand. I den 25 mand store import-exportvirksomhed omsættes hvert år mellem 600 og 800 brugte traktorer og mejetærskere til både oversøiske destinationer og de mere nære markeder.
- Når det gælder det danske brugtmarked, står vi sidst i rækken og dirigerer brugte traktorer og mejetærskere til landmænd i andre lande, hvor maskinerne i deres livs aften kan gøre fyldest endnu en tid. Hvis vi ikke kan formidle et videresalg, er skrotning eneste alternativ.
- Maskinhandlerne og danske landmænds enighed om, at kun de allernyeste og højteknologiske finesser på traktorerne kan sikre at jorden bliver pløjet, betyder, at fremtidens ældre brugte bliver sværere at eksportere. Samtidig har maskinhandlerne i deres iver efter at sælge nyt betalt tossepriser for det brugte.
- Da traktorfabrikanterne i midten af 80-erne begyndte at differentiere produkterne til markederne, fik Europa de højteknologiske modeller og udviklingslandene særlige robuste og enkle modeller, der passer til forhold, hvor man ikke er så afhængig af et stort serviceapparat.
- Derfor er det for aftagende, hvad vi kan sælge af udtjente danske traktorer til udviklingslande. For fem-seks år siden solgte vi 1200-1300 traktorer årligt. Dette tal er nu halveret, og de store og nyere udtjente traktormodeller fra danske landbrug får sværere ved at finde flere levesteder i Danmark. Vi skal vænne os til at skrotte disse efter måske bare én ejer.
- I starten var det en maksimumpris på måske 25.000 kroner. Når transporten af en gammel mejetærsker i Danmark og modtagerlandet alene beløber sig til cirka 10.000 kroner, bliver der ikke mange penge til landmanden, forklarer Jesper Kragmann.
- På det seneste er prislejet øget lidt, men det er stadig relativt gamle modeller, vi kan formidle. Fra de gamle Dronningborg D-900 mejetærskere har vi nu fat i lidt større og nyere modeller, især Claas og Dronningborg maskiner. Således har vi i år sendt mange Dronningborg D 1650, D 7000 og D 8000 modeller samt Claas Dominator modellerne 86, 96 og 106 ud af landet.
De danske landmænd og maskinhandlere, som Kragmann Middelfart køber de fleste maskiner af, skal ikke regne med for høje priser på eksportmaskiner. Til eksempel nævner Jesper Kragmann at en D-7000 mejetærsker med kabine og snitter i øjeblikket indkøbes i et prisleje på omkring 25.000 kroner, hvilket nærmer sig en tredjedel af, hvad man ser de fleste traditionelle maskinhandlere annoncere disse maskiner til.
- Visse maskiner vil optræde på et grænseoverskridende brugtmarked. For eksempel kan vi for tiden importere nyere brugte selvkørende roeoptagere fra Belgien til attraktive priser, fordi der her har været tradition for selvkørende maskiner.
- Fra England har vi næsten tradition for at kunne importere gode brugte maskiner, fordi engelske landmænd, i modsætning til deres danske kolleger, ikke bryder sig om at købe brugte maskiner. Den, for tiden, stærke engelske valuta og problemerne med kvægsygdomme har dog sat en stopper for den trafik, slutter Jesper Kragmann.