Efter et par år uden vækstfremmere, men med massive diarreproblemer hos smågrisene i klimastalden, forsøgte Birgit og Egon Madsen i Herborg ved Videbæk sig med tilsætning af et gærprodukt, Zimoyeast fra Agro Korn A/S.

- Det hjalp væsentligt på problemerne, fortæller Egon Madsen, der dog samtidig fastslår, at iblanding af gærproduktet i foderet ikke løser alle problemer.

- I klimastalden har det afhjulpet tre fjerdedele af diarreproblemerne, som formentlig skyldes Lawsonia. Desuden ved vi jo ikke præcist, hvor meget det stabiliserer maverne hos de grise, der bevæger sig på kanten til at få diarre.

- Det var efter råd fra vores svineproduktionskonsulent, vi besluttede at forsøge med Zimoyeast. Vi blander selv foderet til smågrisene i en portionsblander og tilsætter ét kilo Zimoyeast pr. 450 kilo færdigfoder.

- Derfor består det tørrede produkt hovedsagelig af inaktive gærceller og kun relativt få levende gærceller. Indholdet af blandt andet glukaner og oligosacharider i gærcellens glukanskjold har den positive egenskab, at de binder skadelige bakterier, så de ikke kan hæfte sig i dyrets tarm. Det betyder, at ligevægten mellem skadelige og nyttige bakterier i dyrets tarmsystem ændres i gunstig retning, oplyser man fra producenten, der fortsætter:

- Man kan sige, at Zimoyeast får en vækstfremmende virkning, fordi det stimulerer dyrets immunforsvar. Afhængig af den nødvendige dosering, der skal til for at løse problemet, vil omkostningen pr. kilo foder være fra fem til seks kroner pr. 100 kilo foderblanding til slagtesvin. Til smågrise over 15 kilo koster Zimoyeast fra ti kroner pr. 100 kilo foder og for de mindste smågrise det dobbelte.

- I Danmark har man i visse tilfælde oplevet problemer med blandt andet fusariumsvampe. Men også aflatoksin, zearalenone, deoxynivalenol og ochtratoksin er kendte toksiner.

- Glukanerne, der udgør en væsentlig del af cellevæggen i gæren, har vist sig at være en glimrende toksinbinder. Derfor vil der oftest være en effekt af Zimoyeast, hvis man fodrer med korn, som ikke har været lagret korrekt og derfor er blevet inficeret med toksiner, lyder det fra Agro Korn.