Det bornholmske landbrug er optaget af, at den traditionelle produktion ikke må glemmes, når der skal sættes ord på erhvervets landsdistriktsprogram.

- Vi tror på, at det traditionelle landbrug er vugge og voksested for alle andre nye, spændende og specielle nicher, som ikke mindst Bornholm de senere år er blevet kendt for.

Det siger Henry Jespersen, der er centerleder i rådgivnings-virksomheden Bornholms Landbrug, som beskæftiger 37 konsulenter og administrative medarbejdere.

Rådgivnings-virksomheden blev i begyndelsen af 2006 dannet ved en fusion af Bornholms Landøkonomiske Forening og Bornholms Familielandbrug, der tidligere var en af mange danske husmandsforeninger, hvoraf den første blev stiftet i 1900.

Bornholms Landøkonomiske Forening, der blev stiftet i 1805 som landets første, har rod i landbrugsreformerne, der tog sin begyndelse i 1788 med Stavnsbåndets løsning, da Det Kongelige Danske Landshusholdningsselskab opmuntrede godsejere og proprietærer til at danne lokale landøkonomiske selskaber.

 

Små procenter   
Bornholm tæller én procent af det samlede landbrugsareal i Danmark. Mælkeproduktionen løber op i knap én procent, mens svineproduktionen på Bornholm svarer til henved to procent af den samlede produktion i Danmark. Bornholms landbrug kan endvidere skilte med tre producenter af slagtekyllinger.

Der dyrkes korn på 20.000 hektar, og i år bragte høsten 150.000 tons i hus. Det er 3.000 tons færre end i fjor, men dog over en gennemsnitshøst.

Årets lavere kornudbytte i forhold til i fjor skyldes et mindre udbytte af vinterhvede – 7,5 tons pr. hektar mod otte hektar i 2008. Til gengæld blev årets udbytte i vårbyg, vårhvede og havre rekordhøje.

- Når det gælder den samlede karakteristik af 2009-høsten, må det siges, at det alt i alt blev en god og nem høst. Men som i resten af landet er kornprisen så lav, at udbyttet af en hektar med korn lige kun kan dække produktions-omkostningerne, lyder det fra centerleder Henry Jespersen.

Arbejdskraft og økonomi
For at blive i procenternes verden beskæftiger de bornholmske landbrugsejendomme plus følgeindustri 12 procent eller 2.300 af øens samlede arbejdsstyrke på omkring 20.000 personer. 

Der var engang, da fiskeri var hovederhverv på Bornholm. Men den tid er historie. I 2009 skønnes det, at der er hen ved 250 fiskere tilbage på øen, som bidrager med cirka 250 millioner kroner i produktionsværdi, når fisken forlader Bornholm.

I dag topper turismen som bidragsyder til den bornholmske økonomi med en omsætning på mellem hen ved 1,3 milliarder kroner, mens det det bornholmske landbrug omsætter for omkring én milliarder kroner.

En fjerde væsentlig bidragsyder er Jensen Group, der med mellem 400 og 500 ansatte omsætter for godt 400 millioner kroner stålvarer.

Et bud på fremtiden      
Som et bedste bud på fremtiden hedder det fra Bornholms Landbrug, at strukturtilpasningen mod færre, men større bedrifter vil fortsætte.

- Når det gælder planteavl, er jeg ikke i tvivl om, at de bornholmske hektarer også i fremtiden vil blive dyrket, ligesom den bornholmske produktion af mælk heller ikke vil ændre sig, siger Centerleder Henry Jespersen.

- Derimod er jeg bekymret, når det gælder den animalske produktion. Måske ikke så meget, når vi kigger de næste fem år frem i tiden. Men set over en tiårig periode kan de bornholmske svineproducenter meget nemt blive ofre for en stigende globalisering. Og problemet er naturligvis økonomi, da jeg har mere end vanskeligt ved øje på nødvendige prisstigninger, med mindre Danish Crown indser nødvendigheden af en højere notering.

- Men uanset hvad der produceres, er det en kendsgerning, at bornholmske landmænd i fremtiden må erstatte en alt for dyr arbejdskraft med en øget mekanisering, lyder det fra Centerleder Henry Jespersen, Bornholms Landbrug.