Trods treparten: Mælken har en fremtid

Lige op til jul afvikler Fynsk Kvæg sit årsmøde, altid med god opbakning af de fynske kvægbrugere og øvrige med interesse for kvægsektoren. Årsmødet 2024 havde ikke mindre end 130 deltagere i de udvidede mødefaciliteter hos Velas i Vissenbjerg, sandsynligvis fordi sidste punkt på dagsordenen var et indlæg af topchefen for Arla, Peder Tuborgh.

- I er jo nok kommet for at høre, om mælkeafregningen fortsætter på det nuværende høje niveau. Det vender jeg lige tilbage til.

Allerførst takkede han for, at han endelig kunne deltage i kvægårsmødet på Fyn.

- Jeg kommer jævnligt i lokalerne, da vi i Arla holder mange møder her i Vissenbjerg. Men jeg har særligt glædet mig til at møde jer fynske mælkeproducenter, når jeg nu selv kommer fra Fyn, indledte han og kunne fortælle, at han dagen forinden havde været i Rynkeby for at fejre sin fars (professor Mogens N. Pedersen, red.) 85-års fødselsdag.

Behov for mælk

Arla-direktøren ville ikke love en yderligere stigning i mælkeprisen her og nu, men har nærmere en formening om, at mælkeprisen er nået toppen i denne omgang.

Imidlertid kunne han glæde de mange fremmødte med, at behovet for mælk fortsat vil stige.

- Vi satser på at skulle bruge 1-2 procent mere hvert år, men lige nu er forsyningen status quo, ikke mindst på baggrund af en hård konkurrence fra mejerierne i Centraleuropa.

Især er der behov for mere mælkefedt, nævnte Peder Tuborgh, og henviste til et faldende mælkeforbrug herhjemme og i Europa, mens efterspørgslen efter ost og forældede produkter er i kraftig vækst, ikke mindst fra catering og restaurationerne efter corona-årene.

- Det er også derfor, at smørprisen bliver ved med at stige, tilføjede han.

700 millioner euro

For Arla er forædling meget højt på strategidagsordenen, og derfor investeres der intenst på mejerianlæggene. Men også bæredygtigheden, hvor mejerikoncernen siden indførelsen af klimatjekket i 2018 er helt i front, er sammen med digitaliseringen områder, hvor der lægges store investeringer.

- Med 700 millioner euro de næste år på investeringskontoen er det et signal om, at vi tror på mælkens fremtid, fastslog Arla-direktøren.

Kakaomælk med på en øde ø

Alene det faktum, at vi i 2050 vil være tæt på 10 milliarder mennesker på jordkloden, gør, at der skal produceres 50 procent protein for at mætte alle disse munde.

- Selv om der vil blive produceret mere plantebaseret protein og fermenteret kunstigt protein, og vi kommer til at knuse milliarder af insekter, bliver der behov for mere animalsk protein. Ellers dør vi, eller i hvert fald nogle af de 10 milliarder. Det er den store plan og den gode nyhed.

- Hvis vi kun må tage et produkt med på en øde ø, er mit råd at tage en ramme Matilde kakaomælk med. Det er det produkt, som jeg ville tage med. Det er helt perfekt sammensat og kan holde et helt år, lød det, da han fremhævede et af Arlas danskproducerede proteinrige produkter.

- Desværre en skatteskrue

Peder Tuborgh, der nu i 20 år har siddet i chefstolen hos Arla Foods med 24.500 medarbejdere verden over og 8.000 mælkeproducenter som andelshavere, erkendte blankt, at han ikke er tilhænger den danske skat på den biologiske proces.

- Men vi danskere importerer 80-85 procent af vores forbrug af CO2, og vi er blandt de mest CO2-forbrugende lande i verden. Derfor havde politikerne kun landbruget at rette blikket imod, da det høje ambitionsniveau på klimafronten skulle udmøntes til lov. Men var det oprindelige oplæg blevet ført ud i livet, havde 40 procent af jer ikke været mælkeproducenter i 2030. Nu har næsten alle af jer muligheder for at blive.

- Problemet er bare, at det er en skatteskrue, som politikerne kan skrue på.

Produktionen skal fastholdes

Den grønne trepart var i det hele taget et centralt emne ved det fynske årsmøde.

Selvom både statistikker og den umiddelbare reaktion på treparten indikerer udfordringer for dansk kvægbrug, frygter formanden Landbrug & Fødevarer Kvæg, Christian Lund, ikke fremtiden.

- Græs og kvæg har gode egenskaber i klimadagsordenen, og CO2-afgiften kan på sigt give os en konkurrencefordel, påpegede han.

- Vi arbejder i det hele taget med en udviklende dagsorden. Jeg tror, at mælkeprisen vil kunne blive fastholdt, og ikke mindst skal vi have fokus på, at vores dyr skal være endnu mere værdiskabende.

- Derfor, kære kolleger, udgangspunktet må være at fastholde vores produktion, og vi skal hjælpe de unge, som skal videreføre dansk kvægbrug. Husk at have elever på jeres bedrifter. Og husk, penge er ikke alt.

- Vi skal først og fremmest fungere som mennesker, med vores familier, dyrene og naturen i fokus i vores hverdag, lød det fra Christian Lund, da han afsluttende fremhævede de bløde værdier.

Positiv pressedækning

Kravet til metanreducerende fodring her fra 1. januar fyldte også en del på årsmødet. Og ikke mindst efter pressen så intenst havde sat fokus på emnet i weekenden op til mødet.

- Heldigvis oplevede vi en konstruktiv pressedækning. Blandt andet fik en fynsk kvægbruger (Torben Goltermann Hansen fra Fjelsted, red.) lejlighed til at fortælle i radioen og på landsdækkende tv om sine erfaringer om Bovaer, der med hans ord blot er en anden mineralfoderblanding at give sine køer. Samtidig fik flere forskere mulighed for at forklare midlernes evne til at reducere metanen fra køerne og deres sikkerhed, nævnte sektordirektør Ida Storm fra Landbrug & Fødevarer Kvæg.

- Det er vigtigt at få frem, at Bovaer har været kendt i 15 år. Det er afprøvet af mange forskere og landmænd, og myndighederne selvfølgelig ikke sætter noget i gang, uden at det er grundigt afprøvet og godkendt, fortsatte hun og glædede sig over, at rigtig mange, omkring 92 procent af de konventionelle danske malkekøer er med i kompensationsordningen for fodring med Bovaer eller mere fedt i foderblandingen. Samtidig er hun tilfreds med, at ministeren for grøn trepart Jeppe Bruus lover, at tilgangen til ordningen vil blive forbedret.

- Tal med kolleger, som allerede har erfaringer med de metanreducerende midler, når I nu selv skal i gang. Og i forhold til dokumentationen for tiltaget i besætningerne vil der blive meldt mere ud snarest muligt, lovede Ida Storm.

Bluetongue

De voldsomme angreb af bluetongue i denne sæson blev også belyst fra L&F Kvæg-ledelsen.

- Vi kan kun forvente, at der kommer udbrud igen til efteråret. Derfor er det afgørende med smittebeskyttelse i bedrifterne. Generelt er I dygtige også på det felt, men alligevel er det tankevækkende, at afstamningen hos 45.000 af de danske køer er ukendt. Det er ikke i orden, påpegede Christian Lund.

Især i det sydlige Jylland og på Fyn har bluetongue været udbredt i 2024, og indtil videre er tre vacciner godkendt på europæisk plan.

- Vaccinering gør, at dyrene ikke bliver så syge, men det skaber ikke immunitet. Derfor udrydder massevaccinering ikke sygdommen, understregede sektordirektør Ida Storm.