Design dit eget staudebed
Haveselskabets afdeling Nyborg inviterer til workshop i design af staudebede.

Haveselskabets afdeling Nyborg inviterer til workshop i design af staudebed. Arkivfoto
Lørdag den 26. marts klokken 10-16 inviterer Haveselskabets afdeling Nyborg til en workshop, hvor deltagerne arbejder med at designe et staudebed. Målet er, at deltagerne går hjem med en plan til et staudebed, når dagen er omme.
Dagen består af korte oplæg med inspiration og god tid til at nørkle med planter og sammensætning af et personligt staudebed.
Workshoppen er for alle, der vil have inspiration og hjælp fra underviser Lisbeth Vive, til at anlægge et helt nyt eller omlægge et eksisterende staudebed. Det kan være fra det lille bed i byhaven med en del skygge, til et stort bed i landbohaven, der ligger i fuld sol.
Se mere om arrangement og tilmelding på Haveselskabets hjemmeside.