Storstilet ledelseskonference for landmænd

Hvordan får jeg en robust økonomi? Hvordan optimerer jeg min produktion med digitale værktøjer? Hvordan kommer jeg i gang med ESG? Og hvor bevæger dansk landbrug sig i det hele taget hen?

Det kan danske landmænd blive klogere på den 1. juni, hvor konferencen »Landmand & Leder 2022« løber af stablen på Comwell Kolding.

Bag konferencen står Landbrug & Fødevarer og Seges Innovation.

Blandt indlægsholderne er blandt andre strategidirektør Ida Boesen fra Agreena, bestyrelsesformand Rasmus Alstrup fra Danske Slagtekalve og erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser fra SEGES Innovation. Det er også muligt at møde godsejer Poul Jacob Bønløkke fra Lyngbygård Gods, direktør Jonas Würtz fra Go-gris, mælkeproducent Vibeke Jørgensen fra Nørgaard og griseproducent Mathias Broholm Andersen fra Nybroh. 

Prisen for at deltage er 1.499 kr. for landmænd, 2.499 kr. for rådgivere og 750 kr. for elever på landbrugets lederuddannelse. 

Læs også