Julemarkedet på Herregården Lundegård
Lørdag den 25. november & søndag den 26. november begge dage klokken 10-16 er det på Herregården Lundegård ved Broby, at du kan hente julestemningen hjem.
Her kan du møde unikke gård- og lokalproducenter af fødevarer, tekstiler og kunsthåndværk, hvor udstillerne er udvalgt ud fra kriterierne: Godt håndværk - Gode råvarer - Kvalitet.
Kostalden danner rammen om fødevareudstillingen med salg af oksekød, lamme- og svinekød, kyllinger og ænder, pålæg og ost, fisk, honning, most og marmelade, saft, salt, chokolade og bolcher samt saft, øl og vin.
I Ellen Marsvins Lade fra år 1636 samt hestestalden og vognporten, er der stande med uld, garn, strik, filt, skind, smykker, tøj og tasker, glas og keramik, samt nisser og juledekorationer.
I Herregårdscaféen i Studestalden finder du salg af kaffe og kage samt æbleskiver, mens julemarkedets grillcafé, i kostalden byder på grillede pølser.