Besøg et minivådområde

16 lodsejere over hele landet inviterer til »åbent minivådområde« den 29. oktober. Fem af dem bor i det nord-, midt- eller vestjyske.

Landmændene i hele landet har taget minivådområderne til sig som et virkemiddel. Gennem de seneste tre år er der søgt om tilskud til omkring 600 anlæg, som skal bidrage til at mindske udledningen af kvælstof og fosfor til søer og fjorde.

Der bliver nu chance for at se, hvordan 16 forskellige landmænd landet over har etableret eller er undervejs med et sådant minivådområde – 5 af dem i det nord-, midt- eller vestjyske. Det sker ved et åbent hus arrangement torsdag den 29. oktober.

Man kan blandt andet besøge Marianne og Henry Jørgensen ved Roslev nær Skive, som har et minivådområde på 1,2 hektar. Området afvander fra 112 hektar og har en N-effekt på 780 kilo kvælstof om året. Det er også muligt at besøge Lars Nielsen i Ørsted ved Randers og se hans nye 7.000 kvadratmeter store minivådområde, som afvander fra knap 70 hektar og har en N-effekt på 376 kilo kvælstof årligt.

Arrangementerne er ikke mindst for lodsejere, som overvejer at etablere et minivådområde, eller interesserede, som bare gerne se og høre mere om anlæggene.

Det er gratis at deltage, og man kan godt besøge flere forskellige områder på én dag. Vigtigt er det dog at tilmelde sig forinden på hjemmesiden »Åbent minivådområde«. Der er kun muligt at samle 50 personer, og derfor er tilmeldingen efter først-til-mølle princippet.

eh, teba

Åbent minivådområde

Torsdag den 29. oktober kan man komme ud og se et minivådområde. Følgende holder »åbent hus« i det nord-, midt og vestjyske

Sted Klokkeslet Etableringsår Minivådområdets størrelse Afvander fra Minivådområdets effekt

Mosebruget ved Kristian Olesen, Storvorde

10.00-12.30

12.30-15.00
2019/2020 7.500 m2 53 ha 273 kg N/år

Kjeldgård ved Marianne og Henry Jørgensen Roslev

10.00-12.30

12.30-15.00
2018/2019 1,2 ha 112 ha 780 kg N/år

Bent Graversen, Lemvig

13.00-15.00 2020 1,5 ha 147 ha 814,67 kg N/år

Ole Gade, Holstebro

13.00-15.00 2020 0,16 ha filtermatrice 80 ha 1428 kg N

Lars Nielsen, Ørsted

10.00-12.00 2020 7.000 m2 69,8 ha 376 kg N/år

Uffe Kristiansen, Daugaard

10.00-12.00 2020 0,21 ha 20 ha 176 kg N/år

 

Læs også