Efter man for en uge siden fik bekræftet første tilfælde af Newcastle disease i en besætning på 7.000 kyllinger i Brasilien, har den brasilianske regering fredag meldt ud, at landet nu er fri for sygdommen og har underrettet WHO.
Det beretter nyhedsmediet Reuters.
Ifølge mediet afventer regeringen nu importørernes nik til at ophæve handelsforbud i forbindelse med udbruddet.
Newcastle disease er en virussygdom, der rammer tamfugle og vilde fugle, som blandt andet forårsager luftvejsproblemer og kan føre til døden.
Brasilien er verdens største kyllingeeksportør, der svarer til næsten 40 procent af de globale forsyninger, hvilket gør udbrud af sådanne sygdomme alvorlige for verdens kyllingeproduktion.
Første tilfælde af newcastle disease blandt fjerkræ i Brasilien siden 2006