Overskuddet hos producenten af entreprenør- og landbrugsmaskiner JCB steg fra 557,7 millioner pund (4,97 milliarder kroner) til 805,8 millioner pund (7,19 milliarder kroner) i 2023, meddeler JCB i en pressemeddelelse.
Salgsomsætningen voksede fra 5,7 milliarder pund (50,88 milliarder kroner) til 6,5 milliarder pund (58,02 milliarder kroner), og maskinsalget steg til 123.228 enheder.
Den adm. direktør i viksomheden, Graeme Macdonald er tilfreds med væksten på trods af, at det globale marked for entreprenør- og landbrugsmaskiner er faldet med 4,3 procent i 2023, steg JCB's salg med 14 procent.
- Nordamerika er fortsat verdens største marked for entreprenørudstyr, og JCB's salg der voksede stærkt i løbet af 2023. JCB's forretning i Indien klarede sig også godt på et voksende marked, og mens det britiske marked forblev stort set fladt i 2023, øgede JCB sin andel af markedet, forklarer direktøren.
Han er imidlertid ikke lige så positivt stemt for markedsudsigterne for hele året for 2024, hvor særligt udfordrende forhold i Storbritannien og Europa presser. Især i Tyskland, hvor den økonomiske aktivitet er faldet kraftigt i løbet af 2024. I Storbritannien er aktiviteten på boligbyggeri faldet, hvilket har en negativ indvirkning på entreprenørbenet.
JCB tager første spadestik til nordamerikansk fabrik