Knap 300 ekstra fyringer: Maskinproducent skærer fortsat i mandskabet

Arkivfoto: Daniel Barber
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Den amerikanske storproducent af blandt andet landbrugsmaskinerne John Deere – Deere & Co. – står til at fyre 287 medarbejdere på fabrikkerne i Iowa og Illinois i USA pr. 3. januar 2025.
Det beretter mediet AgricultureDive.
Dermed har maskingiganten nu afskediget mere end 2.000 jobs i takt med, at producenten oplever opbremsning i salget, da mange landmænd generelt er presset af faldende kornpriser.
Selskabets omsætning i tredje kvartal faldt med 17 procent, da salget af traktorer og andet udstyr tog et dyk, ifølge selskabets seneste regnskabssrapport.
- Som vi gentagne gange har sagt, skyldes fyringer i dette regnskabsår den svækkede landbrugsøkonomi og en reduktion i kundeordrer på vores udstyr," sagde en talsmand i en erklæring, lyder det fra en talsperson fra Deere & Co. til mediet.
Ud over afskedigelser i løbet af det seneste år har Deere & Co. signaleret, at man planlægger at flytte noget produktion fra USA til Mexico, der blandt andet har modtaget kritik fra præsidentkandidat, Donald Trump.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.






































