BayWa fremviser et underskud på 4,8 milliarder kroner i årets første ni måneder, og det skyldes blandt andet store nedskrivninger og presset økonomi i solcelleselskab.
2024 har været et hårdt år for det tyske grovvareselskab BayWa, der har tabt næsten fem milliarder kroner i årets første ni måneder. Det skriver AgriWatch på baggrund af selskabets kvartalsregnskab.
I årets tre første kvartaler lyder det samlede underskud på 4,8 milliarder kroner, hvilket er en markant nedgang fra sidste års underskud på knap 127 millioner kroner.
BayWa Group præsterede efter forventningen
Mediet skriver, at BayWa, der er Europas største grovvareselskab, har kæmpet med stigende omkostninger samt en presset økonomi i datterselskabet Baywa Re, der opsætter solceller. Dette har til sammen presset likviditeten i bund, og ad to omgange har BayWa i løbet af 2024 fået tilført milliardbeløb for at kunne holde sig kørende og kunne betale sine forpligtelser.
De mange problemer i indeværende år har medført, at den adm. direktør Marcus Pöllinger og økonomidirektøren Andreas Helber har indgået frivillige fratrædelsesaftaler.