Fra 7,6 millioner kroner til 6,5 millioner kroner.

Det er status efter det himmerlandske kvægbrug Tinghøjgaard Ardens årsrapport for det skæve regnskabsår 2023/24, hvis periode sluttede 30. september sidste år.

Mælkeproduktionen, der har cirka 1.200 malkekvæg plus opdræt, oplyser ikke omsætning, men bruttofortjenesten stiger fra 23,2 millioner kroner til 24,2, sammenlignet med samme periode året før.

- Årets resultat levede op til forventningerne og anses af selskabets ledelse som tilfredsstillende, står der i den ellers kortfattede ledelsesberetning.

Tinghøjgaard Arden er ejet af erhvervsmanden Morten Kristoffer Larsen, der også er kendt som »Stålkongen« på grund af sit ejerskab af den Hedensted-baserede stålgrossist Euro Steel Danmark.

Udover kvægbesætning har selskabet også 1.000 hektar jord med græs, majs, hvede, raps og vårbyg.