Den tyske vognproducent Krampe udvider sin nuværende fabrik med yderligere 7.600 kvadratmeter.

Beslutningen er truffet efter man har oplevet en stor efterspørgsel på landbrug-, entreprenør- og kroghejsevogne.

Nye produktionsfaciliteter bliver ligeledes bygget ved siden af Krampes nuværende fabrik, og de oprindelige produktionshaller i nærheden har fået nyt liv og er taget i anvendelse igen. Det samlede mål er at forsøge produktionsarealet med 25 procent og sikre kundetilfredshed, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Mere end 1.200 vogne årligt

Krampe blev grundlagt i 1980’erne af August Krampe.

I begyndelsen producerede han vogne i bydelen Lette i Coesfeld i Münsterland-regionen i Tyskland. I 1993 rullede vogn nummer 1.000 af samlebåndet, og man fortsatte produktionen i Lette frem til 2009.

Herefter flyttede virksomheden til de tidligere militærkaserner i den nærliggende Coesfield-bydel Flamschen.

I dag producerer man mere end 1.200 vogne årligt, og med udvidelsen af produktporteføljen med Radium-bundkædevogne og den nye serie FlexBody trevejstipvogne forventer man en markant stigning i produktionen.

Krampe oplever en stor efterspørgsel på landbrugs-, entreprenør- og kroghejsevogne.

Krampe oplever en stor efterspørgsel på landbrugs-, entreprenør- og kroghejsevogne.

Udvidelse en nødvendighed

Hos ledelsen i Kramper ser man det som en nødvendighed at udvide produktionsarealet for at følge med den store efterspørgsel. 

Udover udvidelsen på 7.600 kvadratmeter af den nuværende fabrik, genopstår den oprindelige fabrik i en opdateret version fem kilometer fra hovedfabrikken.

Hallerne er hver på 900 kvadratmeter og er udstyret med traverskraner, forstærkede industrigulve og brede porte, og de er allerede taget i brug til serieproduktion af standardvogne, som Krampe kalder

Carrier-modeller. Produktionen foregår ligesom på et samlebånd, hvor et chassis kommer ind ad porten i den ene ende og en færdigmonteret vogn kommer ud af porten i den anden ende af hallen, og det har allerede været med til at aflaste hovedproduktionen i Flamschen.
 

Krampes oprindelige fabrik i Lette genopstår også i en opdateret version.

Krampes oprindelige fabrik i Lette genopstår også i en opdateret version.

Investering i moderne produktion

Den nye bygning på hovedlokationen bliver opført med en ny produktionslinje, hvor FlexBody- og Radium-modellerne fremover skal samles.

Ud over at blive et moderne center til pladebearbejdning installeres der også svejserobotter samt et lasersvejsecenter. 

Med den nye investeringer følger Krampe samtidig sin strategi om høj vertikal integration og en høj grad af automatisering, som begge er centrale hjørnesten i virksomhedens strategi.

Samlet giver de genaktiverede haller i Lette og den nye bygning i Flamschen et øget samlede overdækkede produktionsareal på omkring 25 procent, og dermed skaber det grundlaget for at Krampe kan imødekomme stigende markedskrav og samtidig sikre langsigtet konkurrenceevne.

Derudover skal udvidelsen også være med til at fastholde kvalificerede arbejdspladser i regionen.
 

Business