FødevareDanmark: Emballageafgift drukner fødevarevirksomheder i bureaukrati

Den nye emballageafgift er blevet en tung administrativ byrde for danske fødevarevirksomheder – særligt de små og mellemstore. Ifølge brancheorganisationen FødevareDanmark bruger virksomhederne i dag seks til syv gange flere ressourcer på administration end på selve afgiften, og det kalder på hurtig politisk handling.

I december nedsatte miljøminister Magnus Heunicke et virksomhedsforum, der skal komme med forslag til at reducere de administrative byrder i forbindelse med implementeringen af det udvidede producentansvar for emballage. Og det arbejde er både nødvendigt og presserende, lyder det fra FødevareDanmark, som repræsenterer fødevarevirksomheder på tværs af hele værdikæden fra jord til bord.

- Det her er en af de udfordringer, der fylder mest hos vores medlemmer lige nu. Vi bakker op om intentionen bag afgiften og har egentlig heller ikke et problem med afgiftsstørrelsen. Problemet er implementeringen af afgiften, som er blevet så administrativt tung og bøvlet, at danske fødevarevirksomheder spilder uforholdsmæssigt mange ressourcer på bureaukrati frem for på deres kerneforretning, siger direktør i FødevareDanmark, Leif Wilson Laustsen.

Udgifterne er ude af proportioner

Ifølge FødevareDanmark er der tale om en ordning, hvor omkostningerne i flere tilfælde slet ikke står mål med effekten. Leif Wilson Laustsen peger på et konkret eksempel fra en medlemsvirksomhed, hvor emballageafgiften kun udgør 0,22 procent af virksomhedens overskud – mens administrationen af ordningen koster seks til syv gange mere end selve afgiften.

Samtidig står virksomheden over for at skulle investere et helt års overskud i et nyt IT-system for overhovedet at kunne håndtere kravene.

Branchedirektøren mener, at det er ude af proportioner og viser, at »den nuværende model for udvidet producentansvar er blevet unødigt bureaukratisk og ineffektiv«.

Samtidig pointerer han, at den er gal, når en virksomhed skal bruge flere penge på at administrere en afgift end på selve afgiften.

Små virksomheder rammes hårdest

Ifølge FødevareDanmark er det især de små og mellemstore virksomheder, der mærker konsekvenserne. Hvor større koncerner har administrative afdelinger til at håndtere dokumentationskrav og registreringer, mangler mindre virksomheder både tid og ressourcer.

- Små virksomheder drukner i dokumentationskrav, mens de større aktører har flere administrative ressourcer til at håndtere kravene. Men alt i alt giver afgiften dyrere fødevarer, svækket konkurrenceevne og mindre tid til at udvikle gode fødevarer og arbejde med de genbrugsløsninger, der rent faktisk gavner miljøet, lyder det fra Leif Wilson Laustsen.

Organisationen opfordrer derfor miljøministeren til at justere den danske implementering af producentansvaret, så ordningen bliver mere enkel og proportionel. Blandt forslagene er en bundgrænse på 50 tons for mindre virksomheder, en forenklet model for B2B-virksomheder eller alternativt én samlet opkrævning ét sted i værdikæden.

- Hvis politikerne vil have opbakning til producentansvaret, skal ordningen stå mål med indsatsen. Det giver ingen mening, at virksomheder bruger mere energi på at administrere emballage end på at reducere den, siger Leif Wilson Laustsen.

Tidligere har brancheorganisationen været ude at sige, at en generel nedsættelse af momsen på alle fødevarer er den mindst bureaukratiske model og giver den mest fair lettelse for forbrugerne.