Fra korn til konstruktion: Landbrugets afgrøder kan være byggebranchens fremtid

Landbrugets afgrøder som halm, græs og hamp kan blive centrale råvarer i fremtidens byggeri – men det kræver både investeringer i nye materialer og en langt skarpere planlægning af arealanvendelsen. To nye initiativer peger nu på, hvordan landbruget kan spille en nøglerolle i en ny grøn værdikæde.

Den filantropiske forening Realdania har netop uddelt 4,2 millioner kroner til ti virksomheder, der udvikler biobaserede byggematerialer baseret på danske afgrøder. Samtidig viser et nyt forskningsprojekt fra Roskilde Universitet, at fremtidens biomasseproduktion til byggeriet kræver en langt mere målrettet udnyttelse af landbrugsarealerne.
 

Import trods stort dansk potentiale

Analyser peger på, at Danmark har et betydeligt, men uudnyttet potentiale for at producere byggematerialer baseret på biomasse. I dag er markedet dog i høj grad domineret af import.

De støttede virksomheder arbejder blandt andet med isolering af halm og græs, byggeelementer samt plader fremstillet af landbrugsfibre. Målet er at udvikle danske alternativer til traditionelle materialer som stål og beton.

- Vi mangler i dag biobaserede byggematerialer produceret i Danmark. Vi har et stort uudnyttet potentiale for at anvende landbrugets afgrøder i byggeriet, og for at biobaserede byggematerialer kan blive et afgørende supplement til de traditionelle byggematerialer, skal vi løfte opgaven i fællesskab. Jeg glæder mig derfor meget til at se resultatet af de ti virksomheders innovative arbejde, siger Stig Hessellund, projektchef i Realdania i en pressemeddelelse.

Ifølge Realdania er udfordringen ikke kun at udvikle materialerne – men at få hele værdikæden på plads fra mark til færdigt byggeri.

- Hvis vi skal lykkes med at bringe biobaserede materialer ind i byggeriet i en større skala, så kræver det, at hele værdikæden udvikles –fra råvare til færdigt produkt. Det kan ingen løfte alene. Vi ser det her som et vigtigt skridt imod fremtiden at få flere danske løsninger på hylderne – og samtidig skabe ny viden, som hele branchen kan bygge videre på, siger han.

Kamp om arealerne

Mens udviklingen af nye materialer tager fart, vokser en anden udfordring: adgang til jord.

Efterspørgslen på biomasse stiger i takt med, at fossile materialer skal udfases – også i byggeriet. Men arealerne skal samtidig rumme både fødevareproduktion, natur og klimaindsatser.

Ifølge Andreas Aagaard, lektor på Roskilde Universitet, er der behov for et nyt beslutningsgrundlag.

- Svarene ligger i jordens naturlige ressourcer. Skal ambitionerne lykkes lokalt og arealkabalen gå op, kræver det et faktabaseret og helhedsorienteret beslutningsgrundlag, som også kan forstås af lodsejere og lokalsamfund, lyder det fra lektoren.

Her peges der på et nyt digitalt værktøj – Jordressourcemodellen – som kan kortlægge, hvor forskellige afgrøder bedst dyrkes under hensyn til klima, miljø og produktion.

Nye indtægtsmuligheder for landbruget

Kortlægninger på Sjælland viser, at afgrøder som hamp, elefantgræs og tagrør kan dyrkes på arealer, hvor traditionelle afgrøder er under pres – f.eks. på grund af krav til kvælstofreduktion og drikkevandsbeskyttelse.

Dermed kan biobaserede byggematerialer åbne nye forretningsmuligheder for landmænd.

Ifølge Trine Panton, innovationskonsulent i organisationen We Build Denmark begynder den grønne omstilling et nyt sted i værdikæden:

- Hvis vi vil lykkes med den grønne omstilling i byggeriet, skal vi bygge nye led ind i værdikæden med landmænd som producenter af biomasse og lokal forarbejdning af materialer. Det vil styrke både klima, leveringssikkerhed og dansk vækst.

Også fra Realdania peges der på behovet for nye samarbejder:

- Fra Realdanias side er vi interesserede i alle perspektiver, nye metoder og nye alliancer som kan reducere byggeriets klimapåvirkning og ressourceforbrug. En måde at starte denne omstilling på tværs af landbrug og byggeri er at arbejde med en bedre arealanvendelse, der tager højde for jorden og de lokale forhold, siger Stig Hessellund.

Femdobling af biomassebehov

Ifølge beregninger fra Aarhus Universitet skal Danmark allerede i 2030 producere op mod fem gange så meget biomasse til bioraffinering for at dække behovet – hvor byggeriet alene kan stå for omkring 20 procent af efterspørgslen.

Det understreger perspektivet for landbruget: Biomasse til byggematerialer kan blive et nyt, væsentligt forretningsområde – men kun hvis både produktion, arealplanlægning og industri udvikles i takt.

Samlet peger initiativerne på, at fremtidens byggeri i stigende grad kan komme til at begynde på marken.