Startuppen Farmer’s Window har skabt en app, der lader dig bruge din mobiltelefon til at gå bag om en fødevare og ved hjælp af augmented reality gøre traditionel fødevareemballage til en interaktiv oplysningsplatform.
Der er langt fra de gryntende grise til de 500 gram flæsk, der ligger i køledisken i supermarkederne. Hvis det ikke var for etiketten på bakken, var det imidlertid ikke sikkert, at man logisk ville vide, præcis hvilket slags kød der er tale om.
Men selv hvis der stod hakket svinekød fra frilandsgrise, ville alle så egentlig forstå, hvad der var tale om? Eller hvis der på æggebakken stod æg fra velfærdskyllinger?