Regnestykket for staldbyggerier

er meget usikkert

PRIS Det koster cirka 640 kroner mindre pr. stiplads at bygge en panel- eller rundbuestald i forhold til en traditionel stald.

Sådan lyder bundlinjen i regneeksempler, som Seges fremlagde i april 2019 på baggrund af indhentede priser fra staldleverandører.

Ved beregning af økonomien i staldene giver de billigere panel- og rundbuestalde hurtigere tilbagebetalingstider og bedre afkastningsgrader end de traditionelle stalde.

Seges tager dog en masse forbehold for regnestykket, hvor »følsomhederne er betydelige«. Det gælder for eksempel renteniveau, produktivitet, staldenes reelle levetid og andre variabler.

- Derfor bør der foretages egne beregninger på egne forudsætninger i alle tilfælde, når det overvejes at investere i slagtesvineproduktion, skriver Seges i sit notat.

Kilde: Økonomisk effekt af billigere byggeri til slagtesvin (Seges april 2019).

BYGGERI Der er en del snak og debat om panelstalde blandt landmændene lige nu, specielt i forbindelse med den aktuelle moderniseringsstøtte til slagtesvinestalde.

Det melder markedschef hos Gråkjær Landbrug, Nikolaj Langelund Roushmann, som anbefaler landmændene at tænke sig godt om.

- Spørgsmålet er, om det er billigt nok i længden at bygge alternativt, siger han og opfordrer landmændene til ikke at stirre sig blinde på billige byggepriser.

En panel- eller rundbuestald har ofte en kortere levetid, siger markedschefen. Men den korte levetid kan indebære en økonomisk risiko, siger han.

 

Miljøkrav kan ændre sig hurtigt

- Efter en årrække skal stalden jo væltes igen. Og hvordan tegner sådan en livscyklus sig lige i forhold til, at man i stedet for kan få en elementstald eller muret stald, som kan holde i 40-50 år?

- Man sidder kun og fokuserer på en marginal besparelse i byggeprisen. Men man glemmer at have fokus på hvilke miljøkrav, man kan risikere at blive stillet over for, når der om en årrække så skal genetableres produktionsfaciliteter, siger Nikolaj Langelund Roushmann og fortsætter:

- Det er sandsynligt, at de miljøkrav, landmanden bliver stillet over for efter nedslidning, kan blive nogle helt andre. Og med sandsynlighed en opstramning af det godkendelsessystem, vi kender i dag.

Normalt skal et staldanlæg have fornyet miljøgodkendelsen hvert 8. år. Hvis man opfører et nyt staldanlæg, skal der en helt ny miljøgodkendelse til. Det er Gråkjærs erfaring, oplyser markedschefen, at det er mere enkelt at få fornyet en miljøgodkendelse på et eksisterende staldanlæg end at få en ny miljøgodkendelse til et helt nyt.

Så hvis man har 10.000 stipladser, kan det for eksempel være, at man måske er nødt til at finde en anden adresse til halvdelen af dem. Og skal stipladserne fordeles på to gange 5.000, bliver det meget dyrere at bygge, ligesom også omkostningerne til driften også stiger, når folk skal køre frem og tilbage mellem staldene og have to servicerum og så videre.

 

Byggepris tonser kun lidt pr. gris

- Det kan blive meget fordyrende. Det en overvejelse, som er meget væsentlig, specielt nu hvor der kommer en ny tilskudsrunde for modernisering af slagtesvinestalde, påpeger Nikolaj Langelund Roushmann.

Fra møder med slagtesvineproducenter har han erfaret, at nogle landmænd ikke selv tænker i de baner.

Heller ikke byggeomkostningernes andel af den samlede omkostning pr. fremstillet gris, har de i tankerne, siger Nikolaj Langelund Roushmann.

Han henviser til Seges’ normtal for omkostningerne i slagtesvineproduktionen. Her udgør afskrivninger mellem seks og otte procent af fremstillingsprisen, mens foder ligger på 70 procent. Så foderets andel er altafgørende, ikke byggeprisen, siger markedschefen.

 

Kun få kroner adskiller byggepris

Gråkjær markedsfører ikke selv panelstalde som koncept, men har erfaring med panelbyggerier i andre brancher.

- Der er mange landmænd, som nøje overvejer, hvilket valg, de skal træffe. For vores kunder er det godt at have muligheden for alternativt byggeri. Men vi oplever, at mange er skuffede, når de stiller totaløkonomien op sammen med den lange strategiske plan for bedriften.

- Jeg synes, man skal træffe sin beslutning på et oplyst grundlag. Vi har valgt at fokusere på at forbedre kendte løsninger med elementer, siger Gråkjær Landbrugs markedschef.