Genopbygning af Sparresholm Gods går langsomt fremad

For over fire år siden nedbrændte det sydsjællandske gods Sparresholm totalt. Genopbygningen er i

gang, men ting tager tid.

Massivt egetræ fra fynske Ravnholt Gods indgår i det nye bygningsværk.

Det er egetømmer fra det fynske gods, Ravnholt Gods, og som oprindelig var tiltænkt skulle anvendes til krigsskibe i træ, der anvendes på Sparresholm Gods. 
Foto: Klaus Hansen Brandfolkene kæmpede i timevis for at slukke den voldsomme brand på Sparresholm Gods, der brød ud tidligt om morgenen den 20. juni 2013. 
Foto: Næstved-Bladet Et kig ind i bygningen, hvor der kun står de nøgne ydervægge og skorstenen tilbage. Foto: Klaus Hansen

20. juni 2013 var en skæbnesvanger dag for Sparresholm Gods. Den dag nedbrændte det historiske renæssanceslot, der er fra 1609.
I december 2016 kom der endelig gang i genopbygningen, men det går ret langsomt, og der er langvej endnu, oplyser ejeren, godsejer Thomas Garth-Grüner.
- Nu er der rejst spær på midterfløjen, og der er bygget tre indvendige mure, som holder sammen på bygningen, så den kan stå og holde sig selv. Førhen var hele bygningen stabiliseret med store jerndragere, for ikke at det skulle brase sammen.
Det over 400 år gamle gods, der ligger cirka 15 kilometer øst for Næstved, fremstår stadig meget råt og er pakket fuldstændig ind i enorme plastmængder.

Håndhøvlede egetræsplanker

Årsagen er blandt andet, at håndværkerne stadigvæk mangler at få lagt tag på gods og sætte vinduer i bygningen. Det arbejde kan formentlig først udføres til foråret eller til sommer.
- Hvis alt går vel, regner jeg med, at godset står klar til indflytning om to til tre år, siger Thomas Garth-Grüner, der efterfølgende har planer om at flytte ind og bo der med sine to børn.
I genopbygningen af godset gøres der meget ud af, at godset kommer til at fremtræde så autentisk og oprindelig som muligt. Alt træværk samles eksempelvis uden skruer og de store egetræsplanker er håndhøvlede.

Dansk flådetømmer af eg

De store tværgående egetræsbjælker, som går på tværs af godsets hovedbygning, har en ganske særlig historie. De stammer fra Ravnholt Gods på Fyn og skulle egentligt have været brugt til bygning af nye træskibe til den danske flåde, men da egetræerne, efter et par hundrede års vækst var klar, var det slut med at bygge krigsskibe af træ.
I stedet indgår de store gamle egetræer nu som en del af de bærende konstruktioner på Sparresholm Gods.
- Jeg er rigtig glad for, at vi har fået leveret tømmer fra Ravnholt Gods til genopbygningen, fortæller Thomas Garth-Grüner og fortsætter:
- Vores familie har altid haft en stor tilknytning til Ravnholt Gods og deres ejere, som jeg har et meget personligt forhold til. Derfor er det sjovt, at deres fine egetræer nu indgår som en vigtig og bærende del af Sparresholm.

Byggeri til 100 millioner

Genopbygningen bliver udført efter alle kunstens regler, og målet er, at det skal fremstå så originalt som muligt, og som det så ud før branden.
Det forventes, at det vil koste omkring 100 millioner kroner at få ført godset tilbage til sin oprindelige form.
Når genopbygningen er afsluttet, vil den sydsjællandske godsejer åbne dørene for offentligheden og holde et åbent hus-arrangement.

Godsejer rådgiver om godser
JOB Godsejer Thomas Garth-Grüner fra Sparresholm Gods blev i 2017 ansat hos VKST, hvor han står for rådgivning til godser og andre større ejendomme.
- Min opgave er at skabe kontakt til de mange store ejendomme og gøre ejerne opmærksom på, hvad VKST kan tilbyde af rådgivning, som er skræddersyet til netop deres behov, fortæller Thomas Garth-
Grüner og fortsætter:
- Jeg har en del viden på finansieringssiden, da jeg i 10 år har arbejdet hos Nykredit med de store landbrugsejendomme. Derudover har jeg, efter den store brand på Sparresholm, også fået praktisk erfaring med forsikring af fredede ejendomme. Og lad mig slå fast: Det er altså vigtigt at have sine forsikringer i orden.
I den forbindelse nævner Thomas Garth-Grüner, at forsikringspolicer ikke altid er udformet på den mest forståelige måde, og der let kan opstå uenigheder om tolkningen af policen, når skaden først er sket.

Læs også