På onsdag stemmes der: Se de store ændringer i landbrugsstøtten

På torsdag skal der tagesstilling til, om reglerne for landbrugsstøtten skal lempes.

Her skal Europa-parlamentarikerne tage stilling til forslaget, der indeholder ændringer i de såkaldte GLM-krav, som Europa-Kommissionen foreslog tilbage i marts som reaktion på de mange europæiske landmandsprotester, der har været afholdt over store dele af Europa hen over vinteren.

GLM-kravene er ufravigelige miljøkrav, der skal overholdes for, at man kan modtage sin landbrugsstøtte. Det er derfor væsentligt, når der ændres i disse midt i en reformperiode.

De fem ændringer vil som minimum træde i kraft til 2025, mens det er mere usikkert om ændringerne når at få betydning for det igangværende års landbrugsstøtte. Landbrugsstyrelsen har således i en pressemeddelelse gjort opmærksom på, at man skal flge de nuværende regler, når man søgerom landbrugsstøtte her i foråret og at man ikke skal rette sig efter de nuværende udviklinger i Bruxelles.

Vi har samlet de fem ændringer, som der stemmes om i parlamentet, så du hurtigt kan få et over blik over, hvad der er på spil på onsdag.

Det skal dog siges, at alle forventninger siger, at ændringerne vil blive stemt igennem.

Ændring 1: Mere fleksible krav til permanent græs

Det er GLM-krav 1, der omhandler permanent græs, og kravet har til formål at sikre, at andelen af permanent græs i medlemslandene i forsvinder for meget i forhold til 2018, der bruges som referenceår. Permanent græs ses nemlig som en gavnlig afgrøde, der blandt andet binder kulstof.

Men nu gives der altså mulighed for, at medlemslandene én gang i løbet af denne reformperiode kan korrigere den andel af græs, som man ellers skulle leve op til.

Det kan gøres hvis græsarealet ”er reduceret som følge af strukturelle ændringer i en medlemsstats landbrugssystemer, der skyldes en betydelig nedgang i husdyropdrættet, der har ført til en betydelig reduktion af behovet for foder og græsningsarealer til husdyr i den pågældende medlemsstat”, som det lyder i den netop vedtagede ændring af landbrugsstøttekravene.

GLM-1 har i Danmark ikke haft den store betydning for den danske landmand, så længe Danmark har holdt sit græsareal på et niveau, hvor det ikke er faldet med tre procent i forhold til 2018.

Ændring 2: Ændring i krav om jorddække

Ordlyden i dette GLM-krav ændres, så der ikke stilles helt så store krav. Hvordan man i de enkelte lande vælger at sætte reglerne for jorddække og under hvilke perioder, det skal gælde under den nye defionition, vil formentlig være op til nationale parlamenters fortolkning.

Ændringen består i at formuleringen ”minimumsjorddække for at undgå bar jord i de perioder, der er mest følsomme som fastsat af medlemsstaterne” ændres til at man skal have ”Beskyttelse af jorden i de mest følsomme perioder”.

Ordet minimumsjorddække fjernes altså fra kravet, og det kan give medlemslandene mere fleksibilitet, når de skal fastsætte deres nationale regler.

Som det er nu i Danmark, er der regler om jorddække fra høst og frem til 1. februar, der dog differentierer i perioden alt efter afgrøde- og jordtyper. Det vil være op til Folketinget, om de nye lovrammer betyder, at der skal laves noget om i Danmark, når det kommer til jorddække.

Ændring 3: Afgrøderotation

GLM-krav 7 har været det krav, der har pålagt de danske landmænd at rotere afgrøder på deres marker, men også her bliver der fra nu af laget op til en noget mere fleksibel ordning.

Hvor medlemslandene tidligere skulle lave regler, der sikrede rotation fra år til år, kan man nu vælge, at man kan leve op til kravene ved blot at have forskellige afgrøder.

De nuværende regler i Danmark tilsiger således, at der på 35 pct. af bedriftens omdriftsarealer årligt skal sås en ny afgrøde og at man højst have den samme afgrøde på det samme omdriftsareal tre år i træk.

Men fremover behøver der altså ikke være rotation i spil. Danmark kan vælge at have regler, der blot skal overholde visse krav til diversiteten i dyrkningen.

Hvis størrelsen af en bedrifts agerjord er på mellem 10 og 30 hektar, skal afgrødediversificeringen bestå i, at der på bedriftens agerjord dyrkes mindst to forskellige afgrøder. Hovedafgrøden må ikke dække mere end 75 procent af denne agerjord.

Hvis størrelsen af en bedrifts agerjord er over 30 hektar, skal afgrødediversificeringen bestå i, at der på bedriftens agerjord dyrkes mindst tre forskellige afgrøder. Hovedafgrøden må ikke dække mere end 75 procent af denne agerjord, og de to hovedafgrøder må tilsammen ikke dække mere end 95 procent af denne agerjord.

Ændring 4: Brakkravet

De meget omdiskuterede fire procent uproduktive arealer forsvinder. De vil ikke længere være et krav for at modtage landbrugsstøtte.

I de fleste europæiske lande er kravet aldrig trådt i kraft, da man i to år har giver dispensationer fra kravet. Det skyldes blandt den større fokus på fødevaresikkerhed, der kom i kølvandet på invasionen i Ukraine, som fandt sted efter den nuværende landbrugsstøtteaftale blev forhandlet på plads i sommeren 2021.

Det forventes at brakkravet vil blive til en bioordning så man kan få ekstra støtte for at lade de fire procent, som man ikke har dyrket de seneste par år, stå.

Nye diskussioner

De nye ændringer forventes at skulle stå i resten af reformperioden, der var til og med 2027. Arbejdet med en ny reform, der skal træde i kraft i 2028 ventes således at gå i gang, når der efter sommerferien sidder en ny kommission i Bruxelles.

Denne kommission vil efter planen gå i gang med et forslag til en ny landbrugsreform for EU, der offentliggøres i 2025. Herefter vil arbejdet med at få et flertal i Europa-Parlamentet til at blive enige med medlemslandenes regeringer gå i gang for at få en aftale, der helst skal være på plads senest halvandet år inden ikrafttrædelsen.