Ung landmand: - Vi har ikke brug for EU-støtte

Fødevareproducenter i Danmark er effektive og hamrende dygtige til det, de gør. Derfor behøver de heller ikke være afhængige af en støtte, der ovenikøbet virker negativt på erhvervet.

Det mener den unge landmand Jens Hemming Madsen.

- Støtten giver os problemer med finansiering og bureaukrati samt ikke mindst omkostninger til eksterne konsulenter, der skal sikre, at vi ikke mister flere hundrede tusind kroner og offentlig anseelse, fordi der måtte blive sat et flueben i den forkerte boks, siger han.

- Husk desuden på, at vi jo alle sammen får støtte per hektar, uanset om vi så producerer ét kilo korn eller 10.000 kilo korn på et givent areal. På dén måde får vi danskere mindre støtte per produceret enhed end så mange andre, og vi er derfor også noget mindre afhængige af EU-støtten. Ja, jeg vil vove at påstå, at vi er så gode landmænd herhjemme, at vi slet ikke har brug for støtten. Men det kræver så selvfølgelig, at den bliver taget fra os alle sammen i hele Europa, understreger Jens Hemming Madsen.

Travl fødevareproduktion

Denne formiddag – hvor avisens journalist kigger forbi Dongsgaard lidt nord for Svendborg – er Arlas rullende mælketankvogn vanen tro på vej ned ad indkørslen til bedriften. Gårdens køer producerer dagligt mellem 31 og 32 tons mælk i højsæsonen.

Samtidig er den lokale elektriker på besøg for at besigtige de stalde, hvor den gammeldags belysning i nærmeste fremtid skal udskiftes med LED-lys. Dermed spares strøm, ligesom et større antal lamper med en bedre belysning til følge gerne skulle øge sikkerheden for de ansatte.

Overalt på Skovdongvej-matriklen bevæger de 20 ansatte sig ud og ind i området mellem kostalde og kalve- og dybstrøelsesstald samt halm- og foderlader plus det uundværlige værksted for at skaffe mad på bordet til såvel danskere som udlændinge.

Alt i alt en typisk dag på Dongsgaard, hvor man imidlertid også har valgt at gå nye veje i forhold til så mange andre mælkeproduktioner og landbrug i det hele taget.

- Vi prøver at indrette vores hverdag, så den passer bedre til vores temperament og ønsker om en god og spændende hverdag med tid til familie og andre aktiviteter. Derfor har vi tænkt ud af boksen med sæsonkælving, simpelthen fordi jeg ikke gider lave det samme hver dag. Det er også en måde at give medarbejderne noget frihed og fritid på, forklarer Jens Hemming Madsen.

Altid lys for enden af tunnelen

Han forklarer, at hvis kælvingen foregik året rundt, ville der dagligt komme i gennemsnit fire kalve til verden, og de skulle hver især have mælk i henved 60 dage. Dermed skulle der hver dag passes 240 kalve. Med sæsonkælvingen er der til gengæld travlt i marts, april og maj samt igen i september, oktober og november men samtidig mulighed for at holde masser af ferie i juli samt i julemåneden.

- Selv når vi har allermest at se til, er det til at overskue, fordi der altid er lys for enden af tunnelen, som landmanden formulerer det.

Barndomshjemmet er kendt fra tv

Jens Hemming Madsen stammer egentlig fra den anden side af Storebælt, hvor han voksede op på Salsbjerggaard mellem Næstved og Vordingborg. Det er i øvrigt dén bedrift, Danmarks Radio har gjort danmarksberømt takket være tv-serien »Gintberg på gården«.

Allerede som lille barn var Jens Hemming Madsen med til at passe frilandssøerne og køerne på Salsbjerggaard, og han var siden med til at bygge besætningen op. I to og et halvt år arbejdede han efterfølgende som kvægrådgiver i landboforeningen VKST.

- Men jeg blev træt af som rådgiver at høre på alt muligt brok fra landmændene, som jeg syntes havde masser af muligheder for at skabe et alsidigt liv, men de kunne eller ville ikke gribe mulighederne, enten fordi de var bundet af traditioner eller andres forventninger. Og da det ligesom lå i kortene, at jeg og min bror – han overtog gården derhjemme – nok ikke ville kunne blive enige om driften, kiggede jeg mig om efter et andet landbrug. En dag kom denne mulighed, og så sprang jeg til. Her var noget volumen og muligheden for at ansætte nogle dygtige folk, som er med til at give en spændende hverdag med liv og sparring, ligesom jeg har kunnet indrette tilværelsen, så jeg både har frihed og fritid, fortæller han.

Innovation i staldene

Dongsgaard huser i alt 1.250 jerseykøer, der altså kælver to gange om året. Køerne malkes i sildebensstald af to mand, som kan klare omkring 180 i timen. Overvejelserne går i øjeblikket på at skifte til et endnu mere effektivt system – for eksempel med swing over-konceptet med malkemaskiner, der hænger i midten af stalden – og med yderligere mekanisering yderligere fem til ti år ud i fremtiden.

Bedriften omfatter ligeledes dyrkningen af i alt 850 hektar marker – godt og vel halvdelen af arealet består af majs og lucerne, mens resten er en blanding af græsfrø, raps, byg og hvede. Jens Hemming Madsen er ansat som direktør og har halvpart i anpartsselskabet bag Dongsgaard, der også ejes af den lokale landbrugsentreprenør Kurt Poulsen.

EU er en vigtig alliance

Tilbage til EU, som Jens Hemming Madsen er en varm fortaler for:

- I mine øjne er der tale om en helt essentiel og stærk alliance, der har afholdt nationerne fra at gå i krig mod hinanden i rekordmange år, siger han.

- I virkeligheden taler den europæiske union meget ind i det fællesskab, som vi også prøver at skabe her på bedriften. Hvor vi er fantastiske, når vi gør hinanden gode. Men knap så eminente, når vi modarbejder hinanden. Og hvis man ikke er stærk sammen, risikerer man at blive kørt over. Det gælder også EU, der ikke bare skal passe på Rusland, Kina og nu måske også USA, men ligeledes lande som Brasilien og Indien, tilføjer Jens Hemming Madsen.

Bureaukratiet er et kæmpe problem

Lige så glad han generelt er for EU-samarbejdet, lige så kritisk er den sjællandsk fødte og på Sydfyn bosatte landmand overfor papirvældet, der følger med landbrugsstøtten:

- Jeg mener at have læst, at en tredjedel af støtten går til administration, og jeg synes, at en af Europas helt store udfordringer er det enorme bureaukrati, lyder det.

- Dengang landbrugsstøtten blev indført, var det for at komme fødevaremanglen på kontinentet til livs, og det var en god idé. Problemet er, at folk bliver afhængige af støtten, og at det bureaukrati, der skal dæmme op for de to procent, som forsøger at snyde, også rammer de resterende 98 procent. Jordpriserne er blevet løftet af støtten, men det har jo blot hjulpet dem, der forlod erhvervet, siger han.

Jens Hemming Madsen er virkelig træt af at høre på byboeres evige messen om, at »de dér landmænd jo bare lever af offentlig støtte«.

- For støtten har såmænd gjort, at jeg skulle betale ekstra for min jord. At jeg er blevet mere sårbar i forhold til finansiering og pengeinstitutter. Og at jeg er blevet afhængig af noget frygteligt bureaukrati. Derudover skal jeg så repræsentere en erhvervsgruppe, der står dårligt i samfundets øjne. Derfor må man for min skyld meget gerne udfase EU-støtten i hele Europa, siger han.

- Man skal dog være klar over, at hvis man stækker produktionen udenfor de store byer, forsvinder elektrikeren, som var på besøg her i dag, samt købmanden og turisterne og så videre. Derfor giver det god mening at holde gang i yderområderne, der ellers vil dø. Men så skal man bare kalde det noget andet end landbrugsstøtte og så lade det være mere direkte landdistriktsstøtte til initiativer af en bredere slags. Hvis støtten, som vi kender den i dag, forsvinder, vil jordpriserne og egenkapitalen falde. Lige nu får vi her på stedet 2,5 millioner kroner årligt i støtte. Men jeg er fuldt og fast overbevist om, at både vores bedrift og vores danske kolleger også uden støtte vil stå stærkt i den internationale konkurrence, tilføjer landmanden.

Kvalitetstid med datteren

Da Jens Hemming Madsen tog springet fra Sydsjælland til Sydfyn, var det også i håbet om at skabe helt særlige rammer for og kvalitetstid med sin nærmeste familie. Dét håb forsvandt efter et enkelt år på Dongsgaard, da kæresten forlod ham og flyttede tilbage til Sjælland med parrets datter.

- Til gengæld gør blandt andet sæsonkælvingen her på stedet samt de fleksible måder, vi tilrettelægger arbejdet på, at jeg har rigtig megen tid med min nu syvårige datter, når hun er hos mig. Trods skuffelsen over skilsmissen har jeg grebet mulighederne, gjort tingene på min måde og skabt det liv, jeg godt kan lide. Og jeg elsker Sydfyn. Det område, jeg flyttede fra, savner vækst og arbejdspladser, mens der er et drive over Svendborg og omegn med en masse mennesker, som vil det her område. Se bare på håndboldklubben GOG og alle de lokale spillesteder samt den summen, der altid er på havnen. Jeg elsker at arbejde, men jeg har heldigvis ligeledes skabt mig en tilværelse med frihed og plads til at have det sjovt, også udenfor arbejdspladsen, forklarer Jens Hemming Madsen.