Fødevaresikkerhed kan ændre landbrugsstøtten: - Mad er også kritisk infrastruktur
Selvforsyningsgraden af fødevarer i EU skal igen op over 100 procent, lyder det fra det danske medlem af Europa-Parlamentets landbrugsudvalg – og den næste CAP-reform ser da også ud til at få fokus på nødvendigheden af en tilstrækkelig stor produktion.
- Overalt i EU-systemet er man blevet opmærksom på, at der skal produceres madvarer nok til at forsyne os selv. Og dét kommer til at afspejle sig i den næste CAP-reform, siger Europa-parlamentariker Asger Christensen (V).
Food Security.
Den ovenstående engelske betegnelse – der bedst kan oversættes som fødevareforsyningssikkerhed – spillede en helt central rolle, da EU’s landbrugskommissær Christophe Hansen forleden præsenterede et visionspapir for den fremtidige, europæiske landbrugsproduktion.
- Europa vil forsvare sin fødevaresektor, lød det blandt andet fra luxembourgeren, som flere gange nævnte USA’s præsident Donald Trump og ikke lagde skjul på, at en helt ny geopolitisk virkelighed og usikkerhed kommer til at smitte af på EU’s landbrugspolitik.
Vil påvirke CAP-reformen
Står det til Asger Christensen (V), medlem af Europa-Parlamentet og den eneste dansker i Landbrugs- og Fiskeriudvalget, bliver det helt essentielt for kontinentet på ny at få selvforsyningsgraden af fødevarer op over de 100 procent:
- Der er ingen som helst tvivl om, at fødevarepolitik er blevet sikkerhedspolitik. Overalt i EU-systemet er man blevet opmærksom på, at der skal produceres madvarer nok til at forsyne os selv. Og dét kommer til at afspejle sig i den næste CAP-reform, lyder det fra Asger Christensen.
En vigtig del af EF’s eksistensberettigelse
Det oprindelige EF blev blandt andet dannet for at sikre forsyningerne, idet fødevaremanglen truede i efterkrigsårene. Dengang kunne Europa kun selv producere 85 procent af de fødevarer, der var efterspurgt på hjemmemarkederne. Fællesmarkedet var med til at øge selvforsyningsgraden til 100 procent i 1980, men siden har braklægning og – vil kritikere påstå – urimelige miljø- og klimakrav været med til at stække den europæiske produktion af mad.
Allerede nu – længe inden den kommende CAP-reforms nøjagtige ordlyd er begyndt at tegne sig – peger pilen i retning af fødevareforsyningssikkerhed fremfor yderligere miljø- og klimatiltag. Både af hensyn til Europas konkurrenceevne samt betydningen af selvforsyning i relation til den sikkerhedspolitiske situation. På erhvervs- og industriområdet i øvrigt gør man desuden fra især EU-Kommissionens side alt for at italesætte behovet for afbureaukratisering og kravet om eksempelvis mindre afrapportering for virksomhedernes vedkommende, mens den grønne omstilling tydeligvis er trængt mere i baggrunden.
Danskere for bordenden
Forhandlingerne om den næste, europæiske landbrugsreform begynder under det danske EU-formandskabs ledelse efter sommerferien, og det er således med den danske regering for bordenden, at eksempelvis landbrugsstøtten skal reformeres. Asger Christensen både forventer og håber i dén forbindelse, at det store mantra omkring udtagning af landbrugsjord – som man også har set det herhjemme i Danmark i forbindelse med blandt andet den grønne trepartsaftale – bliver udkonkurreret af behovet for forsyningssikkerhed og det at få selvforsyningsgraden af fødevarer op over de 100 procent:
- Det er jo tydeligt at se, hvor anderledes alvorligt svenskerne tager problematikken. Mens vi i Danmark fjerner kornproduktion til fordel for skov, så er det den stik omvendte verden i Sverige, hvor man får tilskud til at fjerne træer fra landbrugsarealer, påpeger Asger Christensen.
En forskel, som den nordjyske planteavlsrådgiver Jørgen Evald Jensen fra Agriconsult forleden kommenterede på følgende måde:
- I modsætning til os danskere, som i adskillige generationer har svømmet i mælk og honning, så ved både svenskere og nordmænd i en historisk kontekst, hvad det vil sige at sulte!
L&F: Både mad og energi er kritisk infrastruktur
Hos Landbrug & Fødevarer er der respekt for, at EU-Kommissionen med sit nye visionspapir for landbruget ikke bare prøver at vise vejen for flere end ni millioner europæiske landmænd, men at der åbenlyst er så stor generel fokus på forsyningssikkerhed, uafhængighed, mindre sårbarhed og i øvrigt også sådan noget som fælles værn mod straftold. Om det at sikre fødevareforsyningssikkerheden siger Morten Boje Hviid, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer:
- Det handler blandt andet om, at vi i Europa tænker produktionen af mad som en del af vores kritiske infrastruktur på linje med – og i øvrigt sammen med – energi.
L&F-direktøren erkender, at der ikke umiddelbart eksisterer en sultetrussel i denne del af verden:
- Men i en åben økonomi er man nødt til at sikre forsyningskæderne og råvaregrundlaget for at undgå dramatiske prisudsving, som vi oplevede, da Rusland invaderede Ukraine, og som i sig selv kan virke stærkt destabiliserende. Fødevareforsyning må ikke blive vendt som et våben mod os selv. Produktionen skal derimod være en integreret del af vores egen sikkerhed, og Danmarks og Europas fortsatte bidrag til både ernæring, vækst og stabilitet – også i andre dele af verden, siger Morten Boje Hviid.
Radikale ønsker fokus væk fra animalske produkter
Det radikale medlem af Europa-Parlamentet, Sigrid Friis, er enig med både Asger Christensen samt Landbrug & Fødevarers direktør i, at der – også i arbejdet med den kommende CAP-reform – skal sikres en bæredygtig og tilstrækkelig fødevareproduktion i Europa og verden:
- Men derfor bør vi også arbejde med andre proteinkilder end blot de animalske. På den måde kan vi producere mere mad til mennesker og passe på vores klode, siger hun.
- Proteindiversificering er også en måde, hvorpå vi kan blive mere selvforsynende og stå stærkere i egen ret. Hvis vi tænker i mere end én proteinkilde, gør vi vores fødevaresystem mere modstandsdygtigt og mindre afhængigt af import. Det ville eksempelvis betyde, at vi ville være mindre afhængige af foderimport til dyr – i dag importerer vi 70 procent af vores dyrefoder fra lande uden for EU, såsom Brasilien. Det betyder blandt andet, at vi skal tilbyde målrettet støtte til landmænd, så de kan opskalere deres produktion af proteinholdige afgrøder, mener Sigrid Friis.
Venstre: Små landbrug bør ikke støttes mere end store
Det aktuelle visionspapir om fremtidens europæiske landbrug indeholder i øvrigt også elementer som incitamenter fremfor afgifter, altså mere gulerod og mindre pisk. Derudover taler landbrugskommissær Christophe Hansen om at forenkle reglerne – både nu og i forhandlingerne om den kommende CAP-reform – ligesom der generelt italesættes et behov for at sikre et konkurrencedygtigt landbrug i en tid, hvor Europa er under pres.
- Men det er ikke alt sammen fryd og gammen, siger Europa-parlamentariker Asger Christensen (V) om visionspapiret.
- Kommissionen foreslår i udspillet, at man differentierer landbrugsstøtten mere, så mindre landbrug, nye landbrug og landbrug i specielle områder får øget støtten. Der er ingen tvivl om, at disse landbrug skal have støtte, men man er nødt til at støtte fuldt op om det samlede landbrug for at sikre fødevareforsyningssikkerheden. Der bør ikke gøres forskel på folk, om man er et stort eller lille landbrug. Alle skal have støtte, så vi kan være herre i eget hus og fortsætte med at producere god, sund og nærende mad i hele Europa, tilføjer Venstre-manden.
