EU-støtteloft bekymrer danske landmænd: - Det bliver jo lige pludselig socialpolitik

Den direkte landbrugsstøtte skrumper, og især de største bedrifter kan se frem til mindre tilskud.

Det er to af konklusionerne ovenpå offentliggørelsen af EU-Kommissionens forslag til et nyt EU-budget gældende fra 2028. Udspillet blev forleden fremlagt af kommissionsformand Ursula von der Leyen, og selv om hun på pressemødet forsøgte at sælge forslaget som en sejr for de europæiske landmænd, ser de danske fødevareproducenter absolut ikke sådan på sagen.

Landbrug & Fødevarers formand Søren Søndergaard glæder sig over løfter om forenkling, incitamentstøtte og fleksibilitet, men han hæfter sig ved, at budgettet til landbruget reduceres markant med ikke færre end 87 milliarder euro.

- En reduktion på 22 procent hænger ikke sammen med stærkt stigende krav fra samfundet og forventninger om både stor produktion for at sikre forsyningssikkerheden – og et voldsomt pres for at levere mere på klimabeskyttelse, biodiversitet, vandmiljø og dyrevelfærd. Der stilles enorme krav til landbruget på europæisk plan, og derfor skal man ikke begynde at fjerne økonomi fra området, siger han.

Effektive landmænd i Danmark straffes

Samtidig er L&F-formanden bekymret for det mulige støtteloft, der truer især de største landbrug. I EU-systemet leger man således stadig med tanken om, at der i fremtiden ikke kan gives støtte på mere end 100.000 euro – eller hvad der svarer til omkring 750.000 kroner. Også de lidt mindre, mellemstore bedrifter bliver beskåret i landbrugsstøtte, hvis det står til EU-Kommissionen. Forslagene om støtteloft vil ramme især dansk fødevareproduktion særligt hårdt, fordi landbrugsstrukturen herhjemme indbefatter en hel del større brug.

- Danske landmænd har effektiviseret og udviklet sig i mange år for at tilpasse sig markedets krav. Det her forslag straffer de mest effektive landmænd i Europa, og dermed også de danske. Det er den helt forkerte vej at gå, mener Søren Søndergaard.

Venstre-mand vil også understøtte store bedrifter

Asger Christensen – Europa-parlamentariker for Venstre og i øvrigt også landmand hjemme i sydjyske Jordrup – er helt enig med Søren Søndergaard:

- Det bliver jo lige pludselig socialpolitik, når man på den måde går ind og begrænser støttemulighederne for større landbrug, siger han.

Asger Christensen er den eneste dansker i Europa-Parlamentets landbrugsudvalg, og han har adskillige gange betonet nødvendigheden af ligeledes at bakke op om store landbrugsbedrifter. Ikke mindst i en tid, hvor den sikkerhedspolitiske situation i Europa – med trusler fra øst og manglende opbakning fra vest – tilsiger nødvendigheden af øget fødevareforsyningssikkerhed i Europa.

- Jeg mener, at den fælles landbrugspolitik bør understøtte store som små bedrifter, så vi kan sikre en stabil produktion af sunde, nærende fødevarer på tværs af EU, forklarer Asger Christensen.

Venstre-manden understreger dog samtidig, at han gerne bakker op om en mindre hektarstøtte, hvis man fra EU’s side på anden vis støtter kontinentets fødevareproduktion:

- Det kan være fint at reducere den direkte støtte, hvis vi i stedet får en incitamentstruktur, hvor vi kan få støtte til udvikling af nye teknologier. På den måde kan man støtte og udvikle en fortsat bæredygtig produktion, forklarer Asger Christensen.

En af de helt store ændringer på landbrugsområdet i budgetforslaget er, at man fremover vil fordele landbrugsmidlerne ud i 27 nationale konvolutter i stedet for det hav af puljer, der er i dag. Muligheden for øget national selvbestemmelse er ifølge L&F med til at skabe konkurrenceforvridning mellem de europæiske landmænd.

Mange udfordringer

EU-Kommissionen beder med sit budgetforslag om et rekordstort EU-budget. For krig, konkurrence, høje energipriser og klimaforandringer gør det nødvendigt at bruge flere penge, lyder argumentet. Kommissionen foreslår således, at det næste EU-budget skal være på to billioner euro for perioden 2028 til 2034.

- Det største EU-budget nogensinde er nødvendigt i lyset af de udfordringer, vi står over for, sagde Ursula von der Leyen på pressemødet forleden.

EU-Kommissionen foreslår at afsætte 410 milliarder euro til en europæisk konkurrencefond. Det skal medvirke til at styrke EU’s konkurrenceevne over for blandt andre USA og Kina. Dermed vil der blive brugt flere penge på konkurrenceevne end på landbrugsstøtten, der i EU-kommissionens udspil er sat til 300 milliarder euro. EU-Kommissionen vil desuden afsætte 218 milliarder euro til mindre udviklede regioner. Det er normalt også en af de store, faste poster.

Direkte støtte suppleres af andre støttemuligheder

På pressemødet fik kommissionsformanden det spørgsmål, hvad det betyder for landbrugerne i EU, hvis man ændrer støttemulighederne i fremtiden – om det mon er begyndelsen til enden på den fælles landbrugspolitik?

- Landbruget vil blive styrket, lød svaret fra Ursula von der Leyen på pressemødet ved fremlæggelsen.

Tyskeren understregede, at selv om den direkte støtte falder, er der alt i alt takket være diverse fonde lige så mange penge til landbruget som tidligere.

- Vi har sikret en fortsat direkte betaling til landbrugere, 80 procent – hvad der svarer til 300 milliarder euro. Det er en del, men med de regionale og nationale partnerskabsplaner er der potentielt mere finansiering tilgængelig. Mere målrettet og fokuseret, når man ser det hele samlet, forklarede kommissionsformanden.

Ifølge EU’s luxembourgske landbrugskommissær Christophe Hansen giver budgetforslaget en mulighed for at gøre den europæiske landbrugsreform, CAP’en, enklere, mere målrettet og mere effektiv.

- Samtidig bevares den nødvendige støtte til vores landmænd. Landmænd har brug for forudsigelighed – og med dette udspil får de netop det, siger Christophe Hansen.

Grøn stemme: Glem ikke klimaet

Mens landmænd og Europa-Parlamentets borgerlige fløj frygter for fødevareproduktionen med den faldende hektarstøtte, går bekymringerne på noget helt andet på venstrefløjen. SF’eren Rasmus Nordqvist fra Europa-Parlamentets grønne gruppe er bange for, at klimapolitikken bliver klemt af de nye prioriteter:

- Kommissionen lægger op til at poste milliarder i konkurrencedygtighed, men der må ikke gå fortidens industripolitik i den. De glemmer, at det er den grønne omstilling, der kan få os i Europa til at stå stærkest på det globale marked, siger SF’eren.

Det skal understreges, at EU-Kommissionens udspil til et nyt EU-budget kun er et forslag. Det er nu op til samtlige 27 medlemslande at forhandle budgettet på plads, hvilket i sidste ende kræver total enighed landene imellem. Flere regeringer har for længst lagt afstand til budgetudspillet. Også Europa-Parlamentet skal formelt set godkende budgettet, og her har de to største grupperinger – de konservative og socialdemokraterne – allerede været ude og kritisere kommissionens budgetforslag for at være uambitiøst.

Det er ikke usædvanligt, at tovtrækningen om et EU-budget afgøres umiddelbart inden, at det skal træde i kraft. Det er derfor et sandsynligt scenarium, at en endelig aftale først indgås i efteråret 2027.

Selve CAP’en – den europæiske landbrugsreform med alle de detaljer om blandt andet støttemuligheder, den fører med sig – står ligeledes foran en forhandling. Den begynder også her til efteråret, i øvrigt under ledelse af det danske EU-formandskab.