Medfinansieret af Den Europæiske Union

De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

Følg EU's landbrugspolitik her i avisen

EU's fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP), dikterer, hvilke regler danske landmænd skal følge for at få landbrugsstøtte, og hvilke muligheder der er for støtte. Den er altså af altafgørende betydning for, hvordan de danske landmænd skal drive deres landbrug i dagligdagen. Her i avisen følger vi hver uge diskussionerne om implementeringen af de mange tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med CAP'en.

Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP'en påvirker de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser regler og pengepuljer har for dansk landbrug, og vi vil følge med i, hvilke problemer og løsningsforslag der dukker op.

Det kommer nok ikke bag på de fleste landmænd, at der alt andet lige er nogle ting, som oftere vil være at finde på en økologisk mark end på en konventionel. 

Og nu kan man få vished om sine formodninger, da Styrelsen for Grøn Arealomlægning netop har udgivet sin rapport over økologisk landbrug for 2025. Rapporten laves på baggrund af de indmeldinger, der kommer, når der hvert forår søges landbrugsstøtte og derfor indgives markplaner. 

Det er altså modtagerne af tillægget til økologi, der er en del af landbrugsstøtten, der er blevet kortlagt i rapporten. 

Græs fylder signifikant mere på de økologiske arealer end på de konventionelle.

Græs fylder signifikant mere på de økologiske arealer end på de konventionelle.

Køer og græs hører sammen

En af de ting, der skiller sig mest ud ved den økologiske dyrkning, er ikke overraskende mange græsarealer til foder. Halvdelen af alle økologisk dyrkede arealer er således sået til med græs, kløver og lucerne. Til sammenligning fylder disse marker kun cirka 20 procent af det konventionelt dyrkede areal. 

Forskellen skal i rapporten findes i, at mælkebønder fylder relativt mere i det økologiske landbrug end i det konventionelle. Og med mælkebønder følger altså græsmarker. 

Fald i økologisk dyrkning

Det økologiske produktionsareal faldt i 2025 til 279.912 ha fra 295.233 ha i 2024, hvilket svarer til et fald på 15.321 ha eller cirka 5,2 procent. Pr. 31. maj 2025 udgjorde det økologiske produktionsareal 10,6 procent af det samlede produktionsareal i Danmark, sammenlignet med 11,1 procent året før. 

Det danske økologiske areal øges altså ikke i disse år, som det ellers har været normalen de sidste mange år. Og det betyder også, at Danmark ikke i disse år bidrager til, at EU skulle kunne nå målet om et økologisk landbrug, der fylder 25 procent af det europæiske landbrugsareal. 

Udviklingen i økologi er stagneret de seneste år.

Udviklingen i økologi er stagneret de seneste år.

Økologistøtten gives i Danmark gennem bioordningerne, og den basale økologistøtte lå i 2025 på 1.493,53 kroner per hektar. Derudover modtog nye økologer omlægningstillæg på 1.763,56 kroner per hektar

Desuden kunne der søges tillæg for reduceret kvælstoftilførsel til 716,44 kroner per hektar og Frugt/bær-tillæg på 4.408,78 kroner per hektar. 

Intet er ændret i dette til denne sæson ud over at de endelige satser altid kan variere en smule alt efter, hvor mange der har søgt hver pulje.