Danmarks første fuldskalafabrik for insektmel er på vej

Enorm Biofactory er frontløber for EU’s bæredygtighedsstrategi om alternative proteinkilder. Men den alternative driftsgren til kød og planter er afhængig af en fortsat stor, traditionel landbrugssektor.

Enorm Biofactorys nuværende forsøgsfabrik lidt vest for Horsens producerer lige nu foder i en mindre skala til opdrætsfisk og til kæledyr på basis af mel og olie fra sorte soldaterfluelarver, som knuses og tørres. - Hvis landbruget kun producerede til et lille hjemmemarked som et led i en deal for en ny landbrugsordning, for at vi kunne være grønne og bæredygtige, så var der ikke noget Enorm Biofactory. For så var der ikke nogen restprodukter for os at få, siger medejer Carsten Lind Pedersen, som tidligere har været både svineproducent og foderproducent. (Fotos: Flemming Erhard)

-  Det handler om at udnytte ressourcerne. Så lidt spild som muligt. Men sådan har det altid været for landbruget. For det er nødvendigt for at lave penge.

Sådan lyder Carsten Lind Pedersens bundlinje for Enorm Biofactorys forretningsmodel for insektproduktionen ved Flemming lidt vest for Horsens.

Produktionen af mel og olie fra knuste sorte soldaterfluelarver gør virksomheden til noget af en rollemodel for den grønne omlægning af hele EU’s fødevarepolitik, som fællesskabet har sat sig som mål. Insektproduktion er sådan et slags alternativt husdyrhold, som både EU og medlemslandenes grønne organisationer ser håb for. Det skal være med til i højere grad at brødføde befolkningerne med proteinproduktion fra alternative kilder til den klima- og miljøbelastende kødproduktion.

Insektproduktion til både dyr og mennesker er fremhævet i EU’s strategi for en omlægning af hele fællesskabets fødevaresystem til større bæredygtighed, kaldet Jord-til-Bord. Også dén strategi skal medlemslandene tage højde for, når de skal udmønte EU’s kommende landbrugsreform (CAP) nationalt med virkning fra 2023.

Men det er ikke sådan, at Enorm Biofactory gør fælles sag med alle EU’s grønne organisationer eller de hjemlige partier til venstre for regeringen, når de alle sammen vil have EU’s landbrugsstøtteordning rettet ind på at indskrænke landbrugsproduktionen - ikke mindst den konventionelle og ikke mindst hvad angår kødproduktion og kødeksport.

Ikke så grøn, at det gør noget

Selvom Enorm Biofactory med sin nymodens driftsgren ellers er en rigtig duks i landbrugspolitisk sammenhæng, så er Carsten Lind Pedersen ikke – må man forstå –  så grøn, at det gør noget, som Poul Schlüter engang sagde om at være konservativ.

For sådan spiller klaveret ikke for bæredygtigheden i en industri som Enorm Biofactorys.  Det vil nemlig være en dårlig politisk strategi for den slags virksomheder, hvis EU forringer landbrugets erhvervsvilkår så meget for at indfri grønne målsætninger, at hele sektoren skrumper ind.

Enorm Biofactory skruer om et par år med et kommende fabriksnybyggeri op for en fuldskala-produktion af 100 ton larver om dagen. I dag produceres10 ton om ugen.

Og det vil undergrave Enorm Biofactorys forretningsgrundlag, hvis landbruget skrumper ind. Fabrikken fodrer larverne med kartoffelskræller og et restprodukt fra mejeribranchen. Den vil også kunne anvende andre restprodukter fra fødevarevirksomheder eller grønsagsspild fra butikskæder. Restprodukter fra blandt andet sukker, roepiller eller rapskager.

Der er brug for så meget foder, at der – skønner Carsten Lind Pedersen – kun vil være leverancer til under en halv snes fabrikker af den størrelse, som Enorm Biofactory begynder at bygge om et års tid, efter siden 2018 at have udviklet et mindre anlæg med så effektiv teknologi og management, at produktionen kan gøres rentabel.

Den nye og meget større fabrik skal bruge 44.000 ton tørstof fra restbiomasser om året og bliver Danmarks første af slagsen.

Behøver foder i stor stil

- En industri som vores er afhængig af, at vi har et stort fødevaregrundlag til at fodre vores larver, hvis det ellers er sådan, at insekter skal være en del af bæredygtigheden. Dansk landbrug eksporterer 90 procent af produktionen. Hvis landbruget kun producerede til et lille hjemmemarked som et led i en deal for en ny landbrugsordning, for at vi kunne være grønne og bæredygtige, så var der ikke noget Enorm Biofactory. For så var der ikke nogen restprodukter for os at få, siger Carsten Lind Pedersen, som tidligere har været både svineproducent og foderproducent.

- Jeg vil ikke pege fingre ad det konventionelle landbrug. Det gør et fantastisk arbejde, synes jeg. Men vi kan blive bedre. Enorm er ikke løsningen, men vi er en del af en løsning, hvor vi kan lave en forretning ud af det og samtidig støtte vores leverandører til at blive endnu mere bæredygtige ved at sælge deres restprodukter til os.

- I Kina kan de jo ikke brødføde sig selv. Det bliver ikke bæredygtigt at producere fødevarer i Kina nogensinde. Og hvis vi andre ikke på verdensplan er solidariske, så bliver der krig igen. Krig og revolutioner opstår, når folk er sultne, siger Carsten Lind Pedersen, som ejer virksomheden sammen med sin datter, Jane Lind Sam, og nogle medinvestorer.

Sælger på bæredygtighed

Det er så heller ikke sådan, at Enorm Biofactory forsmår sit eget bidrag til den grønne omstilling.

- Vi vil gerne sælge vores varer på, at vi er bæredygtige. Men vi komplementerer egentlige de øvrige fødevareerhverv til, at de andre kan blive bedre. Vi er bæredygtige. Men vores leverandører bliver mere bæredygtige ved at arbejde sammen med os. Så vi soler os lidt i hinanden, siger Carsten Lind Pedersen.

Den nuværende forsøgsfabrik producerer lige nu foder i en mindre skala til opdrætsfisk og til kæledyr på basis af mel og olie fra sorte soldaterfluelarver, som knuses og tørres. Det sparer havets sparsomme ressourcer af industrifisk.

Sparer omgivelser for miljøbelastning

Enorm Biofactory håber på ad åre også at levere proteiningredienser til foder til grise og kyllinger, som EU ventes at give tilladelse til fra insekter i løbet af i år.

Det vil spare miljøet for udvaskning af kvælstof i den hjemlige markproduktion af raps og anden foder, mens klimaet spares for fældet skov i Sydamerika og transport herhjemme af soja.

Og efterhånden som EU også frigiver forskellige typer insektprotein til brug i fødevarer som såkaldt Novel Food (nye slags fødevarer), så vil det kunne spare landbrugets omgivelser for klimagasser fra husdyrene, hvis ellers det medvirker til, at folk begynder at spise mindre kød.

Den kommende fabrik skal producere næsten 11.000 ton insektmel om året og knap 3000 ton fedt, svarende til 6500 ton ren protein.

Tale om up-cycling

Det vil ske på et produktionsareal på ca. 19.000 kvadratmeter, svarende til 3400 ton protein per hektar.  Til sammenligning var det gennemsnitlige udbytte i USA af sojabønner i 2017 på 3,3 ton per hektar, påpeger Enorm Biofactory.

Imens bidrager insektproduktionen til at udnytte en sidste rest af fosfor og mineraler i foderinputtet fra kartoffelindustrien og mejeriindustrien, som ellers ville blive kasseret til skade for miljøet.

- Selv om det ikke er til fødevarer, vi producerer, så er der et bæredygtigt element i, at vi tager noget, som kunne være endt i bedste fald som gødning på marken med risiko for udvaskning og at ligge og afgive CO2-gasser.

Så er her tale om, ikke bare ”re-cycling” men ”up-cycling” (ikke genbrug, men opgradering) af de andre industriers spildprodukter, sådan som hele bæredygtighedsindustrien tænker i med moderne business-snak om cirkulær økonomi. Og det flugter fint med Carsten Lund Pedersens gamle forretningsfilosofi om at lave penge.

Mere grønt end biogas

Men også i bæredygtighedsindustrien er der konkurrence.

- Vi laver en up-cycling af restprodukter, som andre dyr ikke kunne have spist. Vores største konkurrent er i dag nok ikke så meget husdyr som bioenergien. For de bruger en del af de restprodukter til at lave gas af, som vi kan bruge til foder.

Og her er Enorm Biofactory mere bæredygtig, mener Carsten Lind Pedersen.

- Så længe det er nogle restprodukter, som kunne bruges til at lave til foder eller fødevarer, så, synes jeg, bør det ikke bruges til at laves til gas. Og slet ikke til gas, der skal produceres med subsidier.

- Det er fint at lave gas ud af det. Det er bedre end ikke at bruge det til noget. Men der er kvælstof og fosfor og kali og alt muligt andet tilbage, når biogasanlæggene har taget gassen ud. Og det spredes på markerne med risiko for udvaskning. Når man fodrer larverne med det i stedet for, så får man en up-cycling. Der bliver også en rest tilbage fra larverne. Men larverne udnytter mellem 50 procent og 70 procent af alle næringsstofferne i restprodukterne, således at de kommer direkte tilbage til fødekæden igen uden tab.

Så fodervalget gør også i denne her driftsgren en forskel for graden af bæredygtighed.

- Vi laver ikke miljøforskellen bare på at fremstille protein og olie. Vi kunne bare bruge noget korn og noget rapskage, hvis vi ville gøre det nemt for os selv. Det ville være langt billigere end at udnytte restprodukter, siger Carsten Lind Pedersen.

Når det kommer til selve CAP-reformen, ser han ikke store perspektiver i støtteordninger fra den til udvikling af nye, bæredygtige driftsgrene som Enorm Biofactorys. Men det er heller ikke sådan, at han kaster vrag på landbrugsstøtten.

Ønsker ikke produktionsstøtte

- Jeg mener, at vi har et meget bæredygtigt landbrug i EU. Og at vi har superbillige fødevarer af en meget høj kvalitet. Og det er noget vi blandt andet har fået ud af at understøtte landbruget.

- Vi skal blive bedre til at blive bæredygtige. Og det arbejder landbruget hårdt på hver dag. Men at rykke tæppet fuldstændig væk under et erhverv, som er bygget op og har investeret i god tro, kan man ikke bare gøre hen over natten.

Brancheorganisationen i EU-landene for insektproduktion, Ipiff, som har 76 medlemmer, skønnede i 2019, at der i 2025 vil være en produktion af insekter, der svarer til 120 fuldt skalerede fabrikker.

 Når så snakken kommer på, hvordan landbrugsreformen kan fremme sådan en avengarde-virksomhed i bæredygtighed som Enorm Biofactory, så forsværger Carsten Lind Pedersen støtteordninger til selve produktionen.

- Så længe vi er en helt jomfruelig industri, så er vi afhængige af, at der bliver givet bevillinger til udvikling og forskning. Det skal ikke være en direkte støtte til vores produktion. Men det er helt vildt, hvad et tæt samarbejde med universiteter og forskere og de studerende, de sender ud til os, bibringer. Det genererer en hel masse ny viden og nye tanker.

Hvad EU angår, så deltager Enorm Biofactory i fællesskabets forskningsprogram, Horizon, hvor virksomheden er tildelt 1,8 millioner kroner til forsøg med, hvordan man optimerer larvefedt til at blive brugt til at lave flybrændstof.

På en hjemmeside for Horizon anfører Europa-Kommissionen, at bæredygtige proteinkilder er nødvendig at tage i brug for at indfri målene om at imødegå klimaproblemerne:

- Spiselige insekter, for eksempel, kan opdrættes, så der bruges mellem 50 procent og og 90 procent mindre arealer i forhold til konventionelle husdyrhold, og hvad vil producere omkring 100 procent mindre drivhusgas, står der blandt andet.

Idealisme skal også kunne betale sig

EU har i forskningsprogrammet Horizon i alt afsat 66 milliarder kroner for perioden 2021-2027 til forskning inden for landbrugs- og fødevaresektoren.

Enorm Biofactory har sammen med nogle projektpartnere fået tilskud fra de rent statslige udviklingspuljer, Mupd og Gudp – i alt 20 millioner kroner. Forsøgsresultaterne har nu indfriet forhåbninger om, at insektproduktion kan gøres rentabelt.

Investorerne har foreløbig selv indskudt 30 millioner kroner i udviklingsomkostninger. Oven i det har virksomheden investeret i bygninger.

Enorm Biofactory har som proklameret vision at »gøre en forskel, der kan være med at udvikle fødevaresikkerheden for fremtiden uden overforbrug af jordens ressourcer eller til unødig last for vores miljø og klima«.

Carsten Lind Pedersen siger hertil:

- Der er noget idealisme i det, men også noget forretning. Idealismen rækker ikke længere, end at der også skal være noget forretning i det, både for os og for dem, vi skal arbejde sammen med. Og der må vi finde en måde at dele kagen på, sådan så alle får noget ud af den værdi, der bliver skabt.

Om den kulinariske tidsånd bemærker han:

- Jeg sympatiserer meget med den vegetabilske tanke og spiser det gerne. Men jeg er ikke dér endnu, hvor jeg siger, at jeg ikke gerne vil have en god bøf eller laks. Og jeg tror, at rigtig mange mennesker deler den holdning. Så vi kommer ikke bare til at leve af ærter. Men det bliver på en mere bæredygtig måde.

Derfor er sorte soldaterfluer bæredygtige

● Arten sorte soldaterfluer har en livscyklus på kun 45-50 dage

● Fluerne reproducerer sig effektivt, og hver hunflue lægger 700-1200 æg

● Larverne har en høj foderkonverterings-rate. For at producere 1 kilo larver skal der kun anvendes 1-1,5 kilo foder (tørstof)

● Der anvendes meget lidt vand til produktionen sammenlignet med andre husdyr

● Larverne kan leve af stort set alle organiske substrater. Også substrater med meget højt vandindhold, hvilket adskiller den fra mange andre insektarter

● Produktionen har en lille udledning af drivhusgasser, sammenlignet med andre husdyr

● Larverne kan produceres vertikalt, hvilket betyder at de optager meget lidt landareal, i forhold til den producerede mængde protein

Kilde: Enorm Biofactory

Om insekter i EU’s fødevarestrategi for Jord-til-Bord:

»For at bidrage til at mindske de miljø- og klimamæssige virkninger af animalsk produktion, forhindre kulstoflækager i forbindelse med import og understøtte den igangværende omstilling i retning af mere bæredygtige husdyrbrug vil Kommissionen lette markedsføring af bæredygtige og innovative fodertilsætningsstoffer. Den vil overveje EU-regler, der skal mindske afhængigheden af kritiske fodermidler (f.eks. soja dyrket på afskovet jord) ved at fremme produktion inden for EU af planteproteiner og af alternative fodermidler såsom insekter, marine fodermidler (f.eks. alger) og biprodukter fra bioøkonomien (f.eks. fiskeaffald).«

Kilde: Europa-Kommissionen: En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem (2020).

Læs også

Nu skal grønne ordninger aftales herhjemme
Dalum Landbrugsskole søger blåstempling fra UNESCO
Ingen fremtid uden bæredygtighed
Gods prøver sig frem med proteinholdige planter – det kan give mere EU-støtte
Økologisk produktion kan være nok til at leve op til nye grønne EU-krav