Der er stigende dansk tilslutning til, at CAP-reformens braklægningskrav på 4 procent af bedrifternes jorder ikke skal gælde lige fra 2023.
Både herhjemme i Folketinget og i EU rumler det mere og mere med ønsker om at udskyde de braklægningskrav på mindst fire procent af bedrifternes omdriftsarealer, som ellers skal træde i krav med landbrugsreformen fra næste år.
Og De Konservative er nu også stemt for en udskydelse af EU-kravet, så medlemslandene hver især selv kan bestemme, hvad de gør. I forvejen har Venstre bifaldet ønsket direkte, mens regeringen har ymtet åbenhed over for at udskyde braklægningskravet, der skal komme biodiversiteten og klimaet til gode.
- Der er jo så en forligskreds bag den grønne omlægning af landbruget. Så det handler om at komme med et indspark til de andre partier. Som det ser ud her og nu, så er vi nødt til at tage et forsigtighedsprincip i forhold til fødevaresituationen i agt, siger den konservative fødevareordfører, Per Larsen.
Af hensyn til de sultende
EU står ikke selv i bekneb med mangel på fødevarer som følge af krigen. Hele verdensmarkedet er dog udsat for skrappe prisstigninger. Men der er også udsigt til sult og hungersnød for mange millioner mennesker i Afrika og Mellemøsten. Og det er den almindelige begrundelse for, at flere arealer i EU bør tages i brug til produktion af korn og andre proteinafgrøder.
Per Larsen har fået skriftlige svar fra fødevareminister Rasmus Prehn på udvalgsspørgsmål om hele situationen. Et braklægningskrav i hele EU vil gælde fire millioner hektar. Potentielt kan der her dyrkes 21,8 millioner ton hvede, men »det bemærkes, at brakarealer dog typisk udlægges på mindre produktive jorder, hvorfor den potentielle hvedproduktion kan være lavere end estimeret«, står er i et af svarene.
I Danmark svarer de fire procent af omdriftsjorderne til 82.000 hektar. Hvis de fire procent suspenderes i Danmark, vil det her give en ekstra udledning i 2023 af kvælstof på 600 ton. Til sammenligning indebærer den samlede virkning af hele den grønne landbrugsaftale en reduktion af kvælstofudledningen på 10.800 ton i perioden frem til og med 2027.
- I den her globale fødevarekrise, hvor forsyningerne er vigende og priserne stigende, så kan det jo i dén grad gå ud over mennesker i de lande. Jeg synes, at de her tal taler deres tydelige sprog.
Der står så også i svaret fra ministeren, at der er grænser for, hvor produktive, hvad angår udbyttet, alle de hektar, som kan inddraget, er, og at det vil begrænse det estimerede udbytte? Kan det batte, at man gør det i Danmark?
- Som udgangspunkt, synes jeg, vi bør stå sammen om det her. Og når der er så stor usikkerhed om den globale fødevaresituation, så synes jeg, at det taler for, at man udskyder udtagningen på de fire procent et år eller to.
I EU’s ministerråd har 16 medlemslande erklæret sig positive, ligesom landbrugskommissær, Janusz Wojchiekowski, har sat sig for at overtale den samlede kommission herom. Både at udsætte brakkravet på de fire procent og at gøre det frivilligt for medlemslandene også at suspendere et ny krav om afgrøderotation, som også indebærer et reduceret udbytte.
Også Tjekkiet, som overtager EU-formandskab fra 1. juli, vil lægge sig i selen herfor. En suspension af de grønne krav skal dog kun være midlertidigt, har landets landbrugsminister Zdenek Nekula også understreget.
Landbrugskommissæren har bebudet et kommissionsforslag herom til et kommende rådsmøde blandt landbrugsministrene.
Ubrugte landdistriktspenge skal udnyttes
Hvad det indeværende år under den nugældende landbrugsstøtteordning angår, så har EU besluttet, at medlemslandene på frivillig basis kan tillade landmænd at pløje eksisterende brak op og så afgrøder. Det vil dog ikke ske i Danmark, har regeringen og forligskredsen bag den grønne omlægning af landbruget besluttet.
I forvejen har Europa-Kommissionen fremsat et forslag om at overføre ubrugte midler fra medlemslandenes landdistriktsprogrammer til en støttepulje for landbrug og landbrugsrelaterede, små og mellemstore virksomheder, som lider nød som følge af krigen i Ukraine.
Forslaget ventes vedtaget snart af Ministerrådet, og herhjemme er både regeringen og Landbrug & Fødevarer positive. Støtten skal kunne udbetales som engangsbeløb inden udgangen af oktober. Hvad de små og mellemstore virksomheder angår, gælder ordningen virksomheder inden for cirkulær økonomi, håndtering af næringsstoffer, effektiv brug af ressourcer og miljø- og klimavenlige produktionsmetoder.