Der er ikke tvivl blandt landets planteavlskonsulenter om, hvad det handler mest om i øjeblikket, når de danske landbrugere skal klædes på til at leve op til reglerne for landbrugsstøtten, der kommer med den nye reform per 1. januar.

- Vi bruger klart mest tid på at vurdere, hvordan landmændene lever op til kravet om de fire procent. Det er det, der ind til videre har været vores hovedfokus, lyder det fra Erik Willadsen, der er planteavlskonsulent i Patriotisk Selskab.

Kravet, han henviser til, er det nye regel om, at man for at modtage landbrugsstøtte skal finde fire procent af sin omdrift, som ikke skal dyrkes. Formålet er at skabe større områder, hvor nautren kan råde, så biodiversiteten styrkes.

Det er dog ikke nødvendigvis ligetil for hverken landmand eller rådgiver, at holde styr på, præcist hvordan de fire procent skal findes. For selvom der kun er et halvt år til, at de nye regler for landbrugsstøtten træder i kraft, så er den endelige vejledning fra Landbrugsstyrelsen ikke klar.

Der er tvivl

Det skyldes blandt andet, at de danske planer skal godkendes af Europa-Kommissionen, og det er en længerevarende proces, der har været i gang siden december, hvor Danmark sendte sit første udkast til en implementering af EU’s landbrugsreform i Danmark.

- Landmændene er meget i tvivl om, hvornår eksempelvist et hegn tæller med, og om hvad man kan tælle med af ens eksisterende grønne områder, siger Erik Willadsen. 

Og så er der en del, der skal have opklaret, om deres nuværende grønne områder kan tælle med.

- Det er jo desværre sådan for nogen, at de er ærgerlige over, at de inden for de seneste år har taget arealer ud, for så kan de jo ikke tage dem ud nu. Men det er der jo ikke så meget at gøre ved. Så kan de enten pløje det op igen for at kunne det bruge som brak om et par år, eller også skal de bare glæde sig over, at de har gjort noget for naturen, siger Erik Willadsen.

Usikkerhed om krav

Hos rådgivningsvirksomheden Velas giver planteavlskonsulent Lars Jørgensen ret i, at er braklægningskravet om de fire procent, som er det, der tiltrækker mest opmærksom, når han taler med landmændene i øjeblikket om den kommende reform af landbrugsstøtten.

Men det handler ikke kun om, hvilke regler der kommer til at gælde for de uproduktive arealer. For det handler også om, hvorvidt kravet overhovedet træder i kraft.

Det seneste halve års diskussioner om stigende fødevarepriser har skabt usikkerhed om kravet. For der har været masser af kritik af at tage jord ud af produktion, når verden skriger på fødevarer som konsekvens af krigen i Ukraine.

- Det er klart, at når der er så meget snak om det, så kommer landmændene også i tvivl, og det er jo ikke engang en tvivl, vi kan mane til jorden, for det er jo en diskussion, der ikke er afsluttet, lyder det fra Lars Jørgensen.

Afgrøderotation ikke på plads

Ud over de nye uproduktive arealer, der skal findes, er afgrøderotation et af samtaleemnerne, når rådgiverne taler med deres landmandskunder i øjeblikket.

- Der er noget usikkerhed om, hvordan reglerne om afgrøderotation skal efterleves. For Danmark havde foreslået én måde, som EU så kritiserede. Så nu venter vi lidt på at se, hvor vi nu ender, siger Lars Jørgensen.

Usikkerheden handler om, hvor strikse kravene bliver for afgrøderotation. I Danmark lød det i første omgang, at reglerne betyder, at hvis man har et omdriftsareal på mere end 30 hektar, skal man dyrke mindst tre afgrødekategorier, hvor den største afgrødekategori højst må udgøre 70 procent af bedriftens omdriftsareal, og de to største afgrødekategorier højst må udgøre 95 procent af bedriftens omdriftsareal.

I Europa-Kommissionens evaluering af de danske regler i foråret, blev der dog sat spørgsmålstegn ved, om disse regler lever op til den aftale, som EU's medlemslande er blevet enige om. Derfor er der altså endnu uklarhed om, hvordan reglerne om afgrøderotation skal føres ud i livet på de danske marker.

Afklaring haster

Og det er ærgerligt, at det er en af de ting, som der er usikkerhed om. For det haster snart, hvis man skal kunne leve op til reglerne fra nytår.

- Hvis man vil så for eksempel vinterrug i efteråret, så skal man jo vide, om man må så det på de marker, hvor man lige har haft rug. For det er jo afgrøder, der kommer til at være på markerne frem til efter reformperioden, er gået i gang. Og hvis man skal have købt ind og forberedt, så er det jo snart ved at være op over. Man skulle gerne kunne så de her afgrøder allerede i september, og det er der altså ikke ret lang tid til, siger Lars Jørgensen.

Han håber altså på, at der snart ligger en færdig vejledning fra landbrugsstyrelsen, men han har også forståelse for, at det er en besværlig proces for styrelsen.

- Det er selvfølgelig træls for os i branchen, at vi kommer så tæt på, før vi ved, hvad der præcist skal ske, men jeg ved jo også godt, at det handler om, at EU er et stort system, hvor tingene skal sendes frem og tilbage. Og Landbrugsstyrelsen har jo været i tidspres lige siden, de vedtog aftalen i EU, så der er mange grunde til, at vi står og tripper her et halvt år før reglerne træder i kraft, lyder det fra Lars Jørgensen fra Velas.