Et af de store initiativer i den seneste CAP-reform bliver endnu engang udskudt, så Danmark står alene med fire procents braklægning.
Kravet om at indføre fire procents brak på sine arealer for at få landbrugsstøtte ser ud til endnu en gang at blive udskudt i det meste af Europa, mens vi Danmark allerede indførte det sidste år. Europa-Komissionen har således foreslået at give lov til at dispensere fra GLM-8-kravet i endnu et år.
I stedet for at lade jorden ligge brak eller være uproduktiv på 4 procent af deres dyrkbare jord, vil EU-landmænd, der dyrker kvælstoffikserende afgrøder såsom linser, ærter eller favabønner eller fangstafgrøder på 7 procent af deres dyrkbare jord, blive betragtet som opfyldende kravet.
Franske protester
I Danmark trådte reglen allerede i kraft sidste år som planlagt, mens man som landmand i det øvrige EU ikke behøvede at finde fire procent af sin landbrugsjord for at tage den ud af dyrkning. Dengang var argumentet de høje fødevarepriser i kølvandet på krigen i Ukraine.
Denne gang er det især på baggrund af pres fra den franske regering, der i disse dage forsøger at håndtere protester fra de franske landmænd, der protesterer imod de stigende grønne krav fra EU. Sådan lyder det fra flere internationale medier. Heriblandt det europæiske medie Euractiv.com.
Mediet Politico.com spekulerer desuden i, at Europa-Kommisionens formand Ursula von der Leyens fremtid spiller ind i beslutningen, da Frankrigs præsident Emanuel Macron meget vel kan komme til at spille end nøglerolle, når det til sommer skal afgøres, om Ursula von der Leyen får yderliger fem år på posten.
Store protester
Kommisionen gav efter for presset i forbindelse med topmødet 1. februar, hvor store dele af Bruxelles var blokeret af traktorer for at lægge pres på EU-politikerne.
Det var scener, der ligende dem, der havde udspillet sig i Frankrig og i store dele af Europa i det hele taget. Der har således været landmænd og traktorer på gaderne i både Rumænien, Bulgarien, Holland og Tyskland, og det fik altså i sidste ende Ursula von der Leyen til at foreslå endnu en dispensation for det brakkrav, der var en af de helt store ændringer, da den nuværende CAP-reform blev præsenteret i sommeren 2021.
Men det store slagnummer er altså aldrig kommet i gang i langt de fleste lande, og kommer det øjensynligt heller ikke før kalenderen siger 2025.
Ursula von der Leyen har i det hele taget forsøgt at bevæge sig nærmere landbrugets interesser og har siden sommerferien lagt fokus på, at hun vil mindske polariseringen på landbrugsområdet. Det var meningen at intiativet om strategisk dialog, skulle sørge for dette.
Det er en proces, hvor landbrugets parter, forskere og grønne ngoer bliver taget med på råd hen over foråret om, i hvilken retning man gerne ser landbruget bevæge sig i,
Men denne mæglingsproces, som kommisionsformanden havde lagt op til var altså dårligt startet, da presset fra landmænd og en del europæiske regeringer med Frankrig i spidsen blev så stort, at komissionen altså så sig nødsaget til at foretage en ret stor ændring i den CAP-reform, der er en stor kilde til nogle af de frustrationer, der har fået landmænd på gaden i hele Europa.
Op til landene
Da det er andet år i træk, at man vil dispensere fra den aftale, som man er blevet enige om i parlamentet og mellem medlemslandene, kan det ikke lige som sidste år gøres ved en simpel beslutning taget af Europa-Komissionen.
Ændringen skal denne gang vedtages som en lovændring. Dermed skal det igennem ministerrådet inden det er endeligt afgjort.
Hvis ændringen kommer igennem som Europa-Komissionen foreslår det, vil det være op til hvert enkelt medlemsland, om man vil braklægge, ligesom det har været i 2023. Komissionen fortæller, at hvert medlemsland vil have 15 dage til at melde, om man vil gøre brug af dispensationen eller ej.
Formentlig ikke i Danmark
I Danmark har man altså allerede valgt at indføre GLM8, som brakkravet retteligt hedder. I forligskredsen bag den politiske aftale, som landbrugsstøtten hører ind under i Danmark, var der således i 2022 ikke enighed om at ændre noget i forhold til den oprindelige aftale, da Alternativet, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten ikke ville vente med at braklægge de fire procent.
Hvis Danmark i denne omgang skulle hoppe med på vognen om at udskyde braklægningen, vil det kræve, at alle disse partier ændrer holdning, hvilket må betragtes som relativt usandsynligt.
Det er således kotume i dansk politik, at alle medlemmer i et forlig, skal være med, hvis der skal laves ændringer, og derfor ser en justering på brakområdet ikke ud til at stå først for, da det altså ville kræve et helt nyt forlig på landbrugsområdet.
Følg EU-reformen her i avisen
EU får en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP er udløbet til nytår, og det betyder at et helt nyt sæt regler for, hvordan man får landbrugsstøtte, er trådt i kraft 1, januar 2023. Her i avisen følger vi implementeringen af de mange nye tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med den nye CAP.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP-reformen rammer de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser ændringerne får for dansk landbrug, og vi vil følge med i, om de nye regler bliver implementeret efter hensigten.
Kravet om brakarealer er en del af de såkaldte GLM-krav, der er til god landbrugsmæssig og miljømæssig stand af landbrugsjord
En bedrift skal leve op til kravene for at kunne modtage landbrugsstøtte
Det er GLM-krav 8, der dikterer, at mindst fire procent af et landbrugs støtteberettigede areal hvert år skal bestå af uproduktivt areal til gavn for biodiversitet
Kravet er obligatorisk, og det er derfor ikke muligt at blive undtaget for kravet, når det træder i kraft
Under uproduktiv jord tæller blandet andet braklagte marker, markbræmmer, småbiotoper, markkrat, GLM-søer og områder, hvor fortidsminder beskyttes
Al type brak kommer til at tælle for lige meget. Der er altså ikke nogen forskel på, om man lægger ud til bestøverbrak, bræmmer eller anden type uproduktivt areal
Kravet trådte i kraft som en del af CAP-reformen per 1. januar 2023 i Danmark
Inden det nåede at træde i kraft i hele EU blev der go givet log til at dispensere fra kravet på grund af høje fødevarepriser i kælvandet på invasionen af Ukraine