Fra 1.200 minkfarme til 150 mødesteder: Gamle minkbure får nyt liv i lokale fælleskaber
Materialer fra nedlagte minkfarme får nyt liv i et landsdækkende projekt, der skal styrke lokale fællesskaber og vise vejen for cirkulært byggeri.

Husmandsbruget er en forening i Lemvig, der dyrker en køkkenhave - her er deres nyopførte mødested, der er blevet til efter en donering fra Realdania. Foto: Laura Stamer
Hvad skulle der blive af de mange kasserede materialer, der blev til overs efter lukningen af mange hundrede minkfarme i Danmark? Jo, nogle af materialerne bliver i fremtiden rammen om 150 små mødesteder.
Det oplyser Realdania i en pressemeddelelse. I løbet af de næste to år bliver tonsvis af træ og flere tusind tagplader fra de lukkede minkfarme således brugt på mødestedern, takket være en donation fra Realdania.
Projektet er en del af Realdanias jubilæumsindsats »Vores Sted«, der både skal styrke lokale fællesskaber og demonstrere, hvordan man kan bygge med genbrug og resttræ i stor skala. Det sker i samarbejde med mere end 20 aktører – fra nedrivere og savværker til håndværkere, producenter, ingeniører og arkitekter.
- Nedrivningen af de mere end 1.200 minkfarme er en oplagt anledning til at gøre noget af det, vi generelt skal gøre meget mere af: Nemlig at genbruge gode, gedigne byggematerialer, som har mange flere år i sig. I dag er det forsvindende lidt nedrivningstræ, der bliver genbrugt i Danmark. Det vil vi gerne være med til at ændre på, siger Rasmus Rune Nielsen, der er sekretariatschef for Realdanias jubilæumsindsats og Vores Sted.
Et cirkulært eksperiment i stor skala
Med de 150 mødesteder skaber Realdania ikke bare rammer for lokale fællesskaber – foreningen bygger samtidig en slags »cirkulær byggefabrik«, der skal fungere som testcenter for storskala genbrug i byggeriet.
Målet er, at 85 procent af materialerne skal være genbrugs- eller resttræ, mens nyt træ kun bruges, hvor det ikke kan undgås. Dermed reduceres både brugen af ny skovtræ og afbrændingen af gammelt træ.
Hvis de anvendte materialer i stedet var blevet brændt, ville det have udledt omkring 400 ton CO2, og samtidig undgår man at fælde cirka 638 fyrretræer. Resultatet bliver 150 små huse med arkitektur, der bærer spor af historien – og viser hvad cirkulært byggeri kan være.
- Der findes masser af materialer derude - det gælder både, når vi taler genbrug og frasorterede materialer i industrien. Men det kræver nye arbejdsgange og forsyningskæder, hvis vi skal kunne genbruge det i større skala, siger Rasmus Rune Nielsen og fortsætter:
- Det særlige ved Vores Sted er, at vi bygger det samme simple træbyggeri 150 gange på kort tid. Det gør projektet ideelt som testcase for effektivisering af cirkulært byggeri, siger han.

Det gik heftigt for sig, da flere hundrede minkfarme blev lukket for fem år siden. Men nu genopstår nogle af materialerne fra de lukkede farme og skal være med til at danne rammen om fællesskaber rundt omkring i Danmark. Arkivfoto
Løbende læring og lokale løsninger
Den cirkulære fabrik er udviklet i samarbejde med landets største nedrivningsvirksomheder, der leverer træ til projektet. Materialerne oprenses, saves til standardmål og samles i præfabrikerede elementer som gavle, facader og tagkassetter. Gulvplanker og frasorterede træstykker bliver forvandlet til døre, vinduer og inventar, som herefter samles af lokale håndværkere på byggepladser over hele landet.
- Efter et halvt års opstart er forsyningskæden ved at være på plads. Det kræver utallige små innovationer, lige fra hvordan man pakker træet hos nedriverne, fjerner søm og skruer mest effektivt på savværket og håndterer revner, bomkanter og andre charmetræk ved træet i modulproduktionen.
- Vi bliver klogere og lidt bedre hver dag, og vi prøver også en masse ting, som viser sig ikke at fungere. Det er alle de erfaringer, vi på sigt kommer til at dele med alle, der gerne vil bygge cirkulært, lyder det fra Rasmus Rune Nielsen.
Mødestederne består af fire forskellige små fælleshuse og åbne træbyggerier på små 40 kvadratmeter, som er udviklet specifikt til Vores Sted. Mødestederne er åbne og uopvarmede og tænkt som udehuse, der skal give bedre muligheder for at mødes i det fri.









































