Miljødirektør: Landbruget fortjener anerkendelse, ikke mistænkeliggørelse
Rigsrevisionens rapport efterlader et fejlagtigt indtryk af manglende kontrol og misbrug af kvælstofgødning i landbruget, mener miljødirektør i Landbrug & Fødevarer.
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Landbruget oplever urimelig kritik i Rigsrevisionens nye rapport om gødningskontrollen og kvælstofudledning, skriver Anders Panum Jensen, der er miljødirektør i Landbrug & Fødevarer i en kommentar i Altinget.
Hvis den risikobaserede kontrol med gødningsforbruget var repræsentativ, ville det betyde, at der anvendes under 2 procent for meget gødning i landbruget – langt mindre end landbrugets uudnyttede kvælstofkvote, skriver Panum Jensen blandt andet.
Rigsrevisionen kritiserer de danske myndigheders manglende brug af fysiske besøg, men Panum Jensen påpeger, at landbruget allerede er »så gennemregistreret, at mulighederne for at snyde er yderst begrænsede.«
Han mener, at rapporten efterlader et skævt billede og fremhæver, at landmænd fortjener anerkendelse, ikke mistænkeliggørelse, for deres indsats for at overholde kravene og beskytte miljøet.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
26. september 2026
9 min · 25. september
Familie beholder landbrugsjord, kvælstofregler kan bremse jordudtagning, ulvebestanden vokser, og stort grovvaresalg er godkendt.